Glas, tonet op til 30% Briller med tonede glas er ikke "egentlige" solbriller. Tonede glas er gode, hvis man sidder og læser i skyggen. Eller hvis man føler, at lyset er for skarpt og generer. Glassene er farvede og ikke beregnede til direkte sollys. De smarte farvede briller med svagt gule, orange og violette glas kan på samme måde ikke betragtes som solbriller. Smarte ja, men ikke reelle solbriller.
Glas, tonet op til 60% Disse solbriller er velegnede til shoppingture, og når man f.eks. nyder en kop kaffe på en fortovscafé. Glassene yder en vis beskyttelse og er velegnede til solbriller, der mest bruges som en del af bylivet.
Glas, tonet op til 80% Disse solbriller er gode til bilkørsel eller strandture hjemme i Danmark. Det er allround solbriller, der yder en god beskyttelse mod den danske sommersol. De mørkeste er også anvendelige under sydens sol.
Glas, tonet over 80% De mørkere toninger er til specielle aktiviteter, hvor lyspåvirkningen er meget voldsom. Det kan være ved skisport, sejlsport eller solbadning i syden. Kort sagt briller med kraftig beskyttelse til de situationer, der kræver det.

|
|