| Generelle kontovilkår - Basiskonto
Såfremt ikke andet fremgår af SÆRSKILTE KONTOVILKÅR, gælder vilkårene i de GENERELLE KONTOVILKÅR - BASISKONTO.
Parter Parterne er kreditgiver og kontoindehaveren. Kontoindehaveren er den eller de som har søgt og fået bevilget en konto. Kreditgiveren er Resurs Bank -efterfølgende kaldet RB. Kontoen gælder i henhold til specifikke udfærdigede kontobestemmelser, for indkøb af varer og tjenester ved det til RB tilsluttede salgssted.
Ansøgning Bevilling af konto foregår gennem en kreditvurdering ved RB. Når kontoen bevilges, fastsættes samtidig kreditgrænsen op til det maksimale kreditkøb som kan foretages. Såfremt kontoindehaveren senere vil forhøje sin kreditgrænse gennemføres der påny en kreditvurdering. RB har ret til at revurdere og sænke den aktuelle kreditgrænse p.g.a. ændrede økonomiske forudsætninger hos såvel kontoindehaveren som RB. En sådan sænkning må dog først ske, en måned efter underretning til kontoindehaveren og aldrig til et beløb som ligger under den allerede udnyttede kredit. Kontoen gælder for indkøb i en eller flere butikker, på de vilkår som butikken fastsætter.
Kontokort Udstedt, og af kortindehavere signeret, gælder for køb/hævning jvf. de til enhver tid gældende kontobestemmelser. Kortudgiver er Danske Bank A/S, Sverige filial. Kortets gyldighedstid ophører sidste dag i den måned og det år som er præget på kortet. Udstedte kontokort er personlige og må kun benyttes af den person kortet er udstedt til. Kontokortet er Resurs Banks ejendom og kontoindehaveren er forpligtet til på forlangende at tilbagelevere udstedte kort. Eventuelle omkostninger i forbindelse med tilbagelevering af kort er kontoindehaveren ansvarlig for. Kontokort skal opbevares på samme beskyttende måde som rede penge, check eller andre værdidokumenter. Ved bortkomst skal kontokortet, uanset årsag eller grund, omgående anmeldes bortkommet til Resurs Bank eller en af Resurs Bank anvist butik. Kontoindehaveren er ubetinget betalingsansvarlig for beløb påført kontoen ved misbrug af det udstedte kontokort, hvis kortet er anvendt af uvedkommende personer eller andre som iflg. kontoaftalen ikke er i besiddelse af lovlig adkomst til kontokortet. Dette er ligeledes gældende såfremt kortindehaveren ved grov uagtsomhed har mistet kontokortet eller på anden måde mistet besiddelsen af kontokortet og ikke omgående, efter opdagelse af ovennævnte, anmeldt dette til Resurs Bank eller til en af Resurs Bank, anvist butik.
Håndhævelse Ved køb, der betales gennem debitering af kontoen, er kontoindehaveren forpligtet til at legitimere sig. Kontoindehaveren er ansvarlig for betaling til kontoen og at kreditgrænsen ikke overskrides for de indkøb der er foretaget samt forpligter sig til overfor RB, at betale de renter og afgifter for kredit, jvf. kontobestemmelserne, herunder forekommende omkostninger til bl.a. gebyr for oprettelse, administration, efterforskning, forhøjelse af kreditmaksimum, eftersendelse med post, diverse rykkere samt inkasso. Har medansøger underskrevet kontoansøgningen, er kontoindehaveren samt medansøger solidariske ansvarlige overfor RB uanset hvem af parterne, der administrerer købet. Er kontoindehaveren i betalingsproblemer kan kontoen ikke anvendes til kreditkøb.
Opkrævning/Betaling Af tilsendte opkrævninger, fremgår aktuelle posteringer. Mindste månedsvise indbetaling er p.t. kr. 150,-. Seneste betalingsdato er til den 1. i hver måned. Første betaling skal ske løbende måned plus 30 dage efter køb, såfremt intet andet er skriftligt aftalt. Betalingsfrie måneder kan forekomme jvf. særkilte kontovilkår og i så fald fremgår det direkte på opkrævningen. Betaling skal ske selvom man ikke har en opkrævning. Normalt tilsendes fortrykte indbetalingskort før hver månedsbetaling. Disse bør normalt altid anvendes. I modsat fald vil en kontoefterforskning blive iværksat og medføre, at kontoen vil blive debiteret med p.t. kr. 150,-. For Specialkontoen gælder særskilte vilkår (se afsnittet om misligholdelse samt særskilte kontovilkår - Specialkonto).
Rente og gebyr Renten er, såfremt andet ikke fremgår af særskilte kontovilkår, gældende diskonto med tillæg af p.t. 19 procentenheder. Renten påføres kontoen månedsvis for det indestående udnyttede kreditbeløb (skyldig saldo inkl. gebyrer og renter). Afrunding tillempes til nærmeste højere hele krone. Oprettelsesgebyret pålægges hver enkelt konto eller køb. Oprettelsesgebyret er p.t. 3% af bevilget kredit, dog minimum kr. 245,-. Administrationsafgiften er p.t. kr. 45,- pr. måned. Såfremt RB skal udbetale et kontant beløb, vil kontoen blive debiteret et gebyr, p.t. kr. 95,-. RB kan forhøje rentesatsen hvis dette motiveres af kreditpolitiske beslutninger herunder øgede omkostninger til sikkerhedsstillelse for RB eller andre forhøjelser af omkostninger som RB ikke kunne, eller burde have forudset da kreditaftalen blev indgået. Kontoen tilskrives i den måned, det motiveres af tilsvarende øgede omkostninger. RB har retten til at ændre øvrige almene omkostninger samt rente/gebyrer for misligholdelse og ændringer med virkning fra måneden efter at underretning herom er sket.
Navn og adresseændring Ændring af navn eller adresse skal omgående meddeles til RB. Ved for sen eller udebleven adresseændring pålægges et gebyr, p.t. kr. 150,-. Ved navneændring skal personbevis vedlægges.
Misligholdelse Ved for sen indbetaling på kontoen debiteres et gebyr, p.t. kr. 95,-. Såfremt fordringen overgår til inkasso debiteres kontoen inkasso gebyr, p.t. kr. 100,-. Følger kontoindehaveren ikke kontobestemmelserne, kan RB opsige kreditten til fuld indbetaling jvf. kreditlovgivningen. Grov misligholdelse som følge af manglende betaling eller grov overskridelse af kreditmaksimum resulterer i indberetning til RKI - Kredit Information A/S. OBS! For Specialkontoen gælder Særskilte kontovilkår - Specialkonto. Udebliver betalingen, sker betalingen for sent eller med et for lille beløb, gælder vilkårene til Basiskonto i.h.t. afsnittet omhandlende rente og gebyrer. I tilfælde, hvor vilkårene for Specialkonto er opfyldt i den foregående måned, tilskrives der kun en forhøjelse for enten Specialkontorenten eller diskontoen med tillæg af p.t. 12%procentenheder. Ved gentagne forseelser og såfremt kontoen opsiges på grund af misligholdelse, gælder de Generelle kontovilkår - Basiskonto altid ved tilskrivning af renter og gebyrer.
Kontolukning/Indfrielse Kontoindehaveren har ret til når som helst at indfrie lånet uden varsel og uden ekstra omkostninger.
Markedsføring Kontoindehaveren giver RB rettighederne til at indhente og registrere kreditansøgningsinformation, af kreditoplysningsfirma som indholder personoplysninger, samt købsinformation koblet til kreditkøbet. Kontoindehaveren giver også RB rettighederne til at udnytte denne information for direkte markedsføring fra RB og RB´s nærstående firmaer, tilsluttet repræsentanter og andre seriøse firmaer inden for gældende lovramme. RB kan efter senere anmeldelse se til at direkte markedsføring til kredittageren undgås.
Sælgers ansvar Butikken som håndterer varer og tjenester har overfor kontoindehaveren ansvaret for de solgte produkter jvf. indgået købsaftale og købeloven. Mundtlige aftaler kunden og butikken imellem, gælder kun i det omfang dette er godkendt og bekræftet skriftligt af RB.
Resurs Banks ansvar RB er ikke ansvarlig for skader der skyldes lovforskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder og naturkatastrofer. RB er ej heller ansvarlig for skader, der skyldes strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om RB selv er part i konflikten, herunder at denne kun rammer dele af RB´s funktioner.
Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger Personlige oplysninger herunder kreditmaksimum m.v. registreres og anvendes internt i RB. Låntager er indforstået med, at der kan gøres brug af afgivne oplysninger i forbindelse med målrettede kampagner. Cpr. nr. kan anvendes i forbindelse med indhentning af adresseoplysninger fra Indenrigsministeriets Centrale Adresseregister og ved indberetning af renter til Told- og Skattestyrelsen. Låntager er indforstået med, at oplysninger om misbrug -og manglende overholdelse af betalingsforpligtelse kan indberettes til RKI -Kredit Information A/S.
|
|