Til Synoptiks forside
ClearMit SynoptikKontaktOm synoptik
 
 
 
Til Synoptiks forside Briller Kontaktlinser Find din Synoptik butik Gratis synsprøve Styleguide Om synet Kundeservice
 
 

Synoptisk Forsikring - betingelser



Forsikringsbetingelser for Synoptisk Brilleforsikring

1. Hvad dækker din police, og hvad er ikke forsikret?

1.1 Hvad er forsikret?
Der kan tegnes forsikring for hele briller (stel og glas). Forsikringen dækker kun den brille, som købes. Hvis der gratis følger en anden brille med i købet, er denne ikke omfattet af forsikringen.

Forsikring af briller kan kun ske ved nyanskaffelse, det vil sige at forsikringsaftalen og købsaftalen skal indgås på samme tid.

Forsikringen dækker følgende:

a) Skader som følge af ridser, brud,
b) Tab, f.eks. som følge af tyveri, røveri eller afpresning

Ved reparation af dine briller kan brillen ikke forsikres igen. Ved udskiftning af brillen kan brillen forsikres igen for en periode på højst to år fra indgåelsen af den nye forsikringsaftale.

1.2 Hvilken erstatning giver forsikringen ret til?
Ved skader omfattet af pkt. 1.1a dækker forsikringen udgifterne til korrekt reparation af de forsikrede dele af brillerne med reservedele af samme art og kvalitet, samt glas med samme styrke, ved brug af reservedele fra den relevante producent, hvor dette er muligt.

  • Du betaler en selvrisiko på 20 % af udgifterne til reservedele og reparation af din brille.
  • Din erstatning for udgifterne til reservedelene og reparationen kan ikke overstige den faktiske købspris for den forsikrede brille (økonomiske totalskade) med fradrag af selvrisikoen på 20 %.
  • Beskadigede dele forbliver hos Synoptik efter udbetaling af erstatning.
  • Ved tab omfattet af pkt. 1.1b dækker forsikringen en ny brille eller glas af samme type og kvalitet som det tabte.
  • I tilfælde af tab af en forsikret brille beregnes erstatningen som følger:
  • Din erstatning for udgifterne til en ny brille kan ikke overstige den faktiske købspris for den forsikrede brille med fradrag af en selvrisiko på 50 % af den forsikrede brilles faktiske købspris.
  • Hvis den faktiske købspris for den nye brille er lavere end den faktiske købspris for den forsikrede brille, er selvrisikoen 50 % af den faktiske købspris for den nye brille.
  • Dækning sker alene gennem udskiftning eller reparation af brillen. Der udbetales ingen kontant erstatning.

1.3 Hvad dækker forsikringen ikke?

  • Skader som følge af slitage,
  • Alle former for følgeskader (f.eks. personskader som følge af brud på glassene)
  • Forsætlige skader
  • Serviceydelser, der kan kræves udført af din Synoptik filial (f.eks. kontrol af stel og glas, kontrol af korrekt fatning og justering, stramning, udskiftning og sikring af skruer samt smøring af hængsler)
  • Skader, der kan kræves dækket efter købelovens regler om mangler, fabriksgaranti eller af Synoptik,
  • Skader forårsaget af brand.

2. Hvad du skal gøre, hvis du vil fremsætte et krav?

2.1 Hvis der indtræder en forsikringsbegivenhed, skal du straks anmelde det til en Synoptik filial, om muligt den filial hvor du købte brillen, og fremvise den underskrevne forsikringsbekræftelse og kvittering for købet.

I tilfælde af tyveri, røveri eller afpresning skal du foretage en anmeldelse til nærmeste politistation og give Synoptik en kopi af anmeldelsen.

2.2 Du skal naturligvis give præcise og fuldstændige oplysninger om skadens årsag og omfang.

2.3 Hvis du ikke opfylder dine forpligtelser i pkt. 2.1 eller 2.2, vil du kun være berettiget til forsikringsdækning, hvis din adfærd ikke har haft betydning for skadens opståen eller fastsættelse eller omfanget af den erstatning, der skal ydes.

3. Hvornår træder forsikringen i kraft?
Forsikringen træder i kraft ved indgåelse af købsaftalen og forsikringsaftalen.

4. Fortrydelsesret
Du kan fortryde tegningen af forsikringen på et hvilket som helst tidspunkt i løbet de første 14 dage fra modtagelsen af din police og disse forsikringsbetingelser. Hvis du f.eks. modtager din police og disse forsikringsbetingelser mandag den 1., har du ret til at fortryde indtil mandag den 15. Hvis 14-dages perioden udløber på en helligdag, en lørdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, bortfalder fortrydelsesretten ikke før den følgende hverdag.

Hvis du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du give meddelelse til en Synoptik filial før udløbet af 14-dages-perioden. Hvis du ønsker at give en skriftlig meddelelse, skal denne sendes til en Synoptik filial senest den sidste dag i 14-dags-perioden.

5. Hvornår ophører forsikringen?
Forsikringen ophører, når du har fået erstatning under forsikringen, og senest to år efter forsikringens ikrafttrædelse. Både ved skade og tab er forsikringsselskabets maksimale erstatning begrænset til én forsikringsskade. Forsikringsskade betyder en begivenhed, som forårsager skader, for hvilke der kan ydes erstatning i henhold til denne forsikring. De samlede skader, som kan henføres til en enkelt begivenhed, der forårsagede skaderne, anses for at være én skade.

Du kan - mod betaling af et gebyr på DKK 75 - opsige forsikringen med 30 dages varsel til udgangen af en måned.

6. Fastsættelse af præmie og betaling?

6.1 Præmien fastsættes på baggrund af det forsikredes købspris (Kun ved køb af komplet brille). Dette angives nærmere på forsiden af dette dokument. Forsikringen er ikke stempelafgiftspligtig, jf. stempelafgiftslovens § 69, stk. 1, nr. 6.

6.2 Præmien forfalder som et engangsbeløb ved indgåelse af forsikringsaftalen.

7. Hvilken lov og værneting gælder for din forsikring?

7.1 Nærværende forsikring er underlagt dansk lov.

7.2 Ved tvister, der opstår på baggrund af denne forsikring, skal stævning indgives ved byretten i den retskreds, hvor du har bopæl.

8. Hvem er din kontaktpart?

8.1 Denne forsikring er tegnet hos ERGO Direkt Versicherung AG, Karl-Martell-Strasse 60, D-90344 Nürnberg, Tyskland, som er undergivet tilsyn af Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht - Forsikringsafdelingen, Graurheindorfer Strasse 108, D-53117 Bonn, Tyskland. Selskabet er registreret i Fürth og har registreringsnummer HRB 4694.
 
Alle meddelelser vedrørende denne forsikring anses for at være foretaget korrekt, hvis de er sendt via e-mail til:

ERGO Direkt Versicherung AG
E-mail: infodenmark@ergodirekt.de

8.2 Hvis du har spørgsmål vedrørende din forsikring eller ved opsigelse af forsikringen eller anmeldelse af en skade, kan du også henvende dig i din Synoptik filial.

8.3 Hvis du har andre spørgsmål f.eks. om forsikringsdækningen, bedes du kontakte AVUS Denmark, Lyngby Hovedgade 70A, 2., 2800 Kgs. Lyngby, som er autoriseret kontaktperson for ERGO Direkt Versicherungen.

8.4 Hvis du ikke er tilfreds med vores afgørelse af din skade, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaardsgade 2, 1., 1572 København V.

Klager til Ankenævnet for Forsikring skal indgives på en særlig klageformular, og der skal betales et mindre gebyr. Klageformular og girokort til betaling af dette gebyr kan fås ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring.

 

Tilbud i Synoptik

UDSALG- 25 % PÅ BÅDE STEL OG GLASDer er vaskeægte udsalg i Synoptik. Du sparer 25% på både ......

 Tilbud i Synoptik

Brille - stylist

Briller handler ikke kun om at se godt, men også om at se godt ud. Og det giver din lokale Synoptik ......

 Brille - stylist

Kontaktlinser med tryghedsgaranti

Kontaktlinser med tryghedsgaranti

Hos Synoptik tager vi kontrol af kontaktlinserne meget alvorligt, og vi er den eneste optikerkæde i Danmark, som har vores kontaktlinsekontrol certificeret af Dansk Standard. Certificeringen ......

 Kontaktlinser med tryghedsgaranti
½ pris på brille nr. 2 
Nye priser i Synoptik 
TOTAL by Synoptik 
Aktuelt 
Om vores briller 
Om brilleglas 
Synoptisk Betaling 
Synoptisk-Forsikring 
Synoptisk Forsikring - betingelser 
Børn og unge 
 
 
 
Briller Kontaktlinser Find butik Gratis synsprøve Styleguide Om synet Kundeservice
½ pris på brille nr. 2
Aktuelt
Børn og unge
Nye priser i Synoptik
Om brilleglas
Om vores briller
Synoptisk Betaling
Synoptisk-Forsikring
TOTAL by Synoptik
Certificeret kontaktlinsetjek
Hvem kan bruge kontaktlinser
Kontaktlinse abonnement
Kontaktlinsetyper og priser
Sådan får du kontaktlinser
Synoptiske Kontaktlinse Fordele
Ansigtsoversigt og forklaring
Brille Stylist
Foto Spejl
Prøverummet
Symptom oversigt
Syn og alderen
Beregn prisen på briller og glas
Find butik
Kontakt Synoptik
Synoptiske Fordele
Synoptisk-Eftersyn
 
 
Synoptik A/S     Egegårdsvej 66     DK-2610 Rødovre     Tlf.: 36 73 77 55     CVR: 6275 6217