Risikofaktorer
Højt øjentryk, levealder, exfoliationer, arv, papilblødninger, nærsynethed, migræne.
Symptomer
Ingen gener førend tilstanden er fremskreden og synsevnen påvirket. Ingen smerter.
Længere beskrivelse
Grøn stær er en samlebetegnelse for en række tilstande, der har det tilfælles, at synsnerven beskadiges og synsfeltet ændres og indskrænkes.
Grøn stær skyldes forstyrret forsyningssituation af øjets sanseceller og nervetråde. Oftest fremkaldt af højt øjentryk. Men ca. hver 4. tilfælde af grøn stær har normalt tryk. Ligesom man kan have højt tryk, uden at der kommer nervevævsbeskadigelse og synsfeltsudfald.
Statistisk er et normalt øjentryk mellem 10 og 20 mmHg. Med store personlige udsving. Og døgnsvingninger.
I Danmark regner man med at omkring 35-40.000 mennesker har grøn stær.
Diagnose
Diagnosen grøn stær stilles, hvis der findes ændringer i synsfeltet, forandringer af synsnerven eller nervetrådene i øjet.
Ubehandlet forsvinder synet langsomt. Nogle kan opleve udfald, mølædthed, af en tekstside. Ellers svinder synet udefra og ind. Til sidst er der blot kikkertsyn, som svarer til at se igennem et paprør.
Da det centrale syn bevares til det sidste, er der i mange tilfælde intet bemærke, førend tilstanden er langt fremskreden og umulig at ændre. Forebyggende undersøgelser er derfor vigtige. Konstateres sådanne ændringer påbegyndes en behandling og kontrol, der ofte er livsvarig.
Kontrollen består af periodevise eftersyn - oftest hver 3. til 6. måned - af synsfelt, øjentryk og synsnerve. Såfremt behandling og kontrol følges nøje, kan langt de fleste tilfælde standse sygdommen.
Medicinsk behandling
Tryknedsættende dråber tages dagligt. Dråberne har forskellige virkninger. Nogle nedsætter vandproduktionen i øjet. Andre forbedrer afløbet af vand fra øjet. Atter andre øger blodtilførslen til synsnerven.
Laser behandling
Med en laser kan afløbsforholdende fra øjet forbedres og der opnås tryksænkning.
Operativ behandling
Ved et operativt indgreb skabes et ændret og forbedret afløb fra øjet. Det kan ske ved at der udstanses et hul, hvorefter væsken løber fra øjets indre, ud under bindehinden og
væk. Et sådant hul kan også fremstilles med laser. I gunstigste fald medfører operationen, at det ikke er nødvendigt med øjendråber. Der bør dog fortsat være jævnlig kontrol.