Engangskontaktlinsen 25 år | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

Vis emne(r)

1-dagskontaktlinsen fylder 25 år


I efteråret 1988 kom de første 1-dagskontaktlinser på gaden hos Synoptik. I dag bruger op mod 800.000 danskere dagligt de usynlige synshjælpemidler for at se skarpt. På få årtier er kontaktlinsen gået fra at være bastante formfaste stykker, som ingen brugte - til højteknologiske bløde usynligheder, der kan skiftes dagligt og tilpasses ethvert behov.

For rigtigt mange danskere er de ultratynde kontaktlinser en fast del af hverdagsrutinen, som de ikke kan forestille sig at leve uden. Men det er faktisk kun få årtier siden, at den i dag mest brugte linse, engangslinsen, blev opfundet. Det var ikke før 1988, at Synoptik som den første optikerkæde i verden kunne lancere den bløde 1-dagskontaktlinse, der i samarbejde med optikerkæden var blevet udviklet af den danske øjenlæge Michael Bay. Dengang brugte kun 1 procent af alle brillebrugere kontaktlinser. I dag, 25 år senere, benytter 14 procent af den danske befolkning kontaktlinser. Engangslinsen revolutionerede kort og godt markedet for kontaktlinser, forklarer Rolf Kuhberg, der var direktør for Synoptik, da engangslinsen kom i butikkerne.

1-dags kontaktlinsen fylder 25 år hos Synoptik

”Da kontaktlinserne blev opfundet, var komforten ikke særligt høj – og derfor var udbredelsen heller ikke stor. De første kontaktlinser var formfaste, og gik brugerne med dem i alt for lang tid, var det generende for deres øjne. Da Synoptik sendte engangskontaktlinserne på gaden, revolutionerede de derfor forbrugernes holdning fuldstændigt, ” siger han og fortsætter:

”Synoptik havde forinden også indført kontaktlinseabonnementet, hvor kunderne fik sendt kontakt-linserne hjem i postkassen. Det blev simpelthen meget lettere at bruge kontaktlinser, og der gik ikke lang tid, før langt de fleste kunder ville have engangskontaktlinser. Den dag i dag foretrækker omkring 80 procent af alle kontaktlinsebrugere stadig 1-dagskontaktlinsen”

Læse kontaktlinser
Og med engangslinsen fulgte flere banebrydende udviklinger af kontaktlinsen. I midten af 1990’erne blev de såkaldte flerstyrke kontaktlinser opfundet. Læse kontaktlinser har forskellige styrker til nær og fjern, ligesom vi kender det fra flerstyrke glas. Kontaktlinsen er kommet langt, siden den første sad i øjet for blot 100 år siden, fortæller Poul O. Kuhberg, der er kundechef hos Synoptik:

”I dag kan man få kontaktlinser, der korrigerer for alle synsfejl – og det var slet ikke muligt for blot 10 år siden. Med den udviklingshastighed vi har set indtil nu, og i særdeleshed inden for de sidste 20 år, er der god grund til at tro på, at der inden for en kort tidshorisont vil ske yderligere landvindinger. Kontaktlinser kan gå hen og blive den usynlige brille, som en stadig større del af befolkningen bruger.”

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Poul O. Kuhberg, kundechef hos Synoptik tlf: 36 73 96 30.

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande.
Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser.

Historien bag kontaktlinser


Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  TLF: 36 73 77 55