Fri levering til butik
Fri retur online
Nem & sikker betaling

Oakley solbriller

18 Resultater
Relevans

Oakley solbriller – kvalitet til din aktive livsstil

Oakley har i flere årtier markeret sig med populære sportsbriller, som er ideelle til din hverdag, hvor du er aktiv og vil udtrykke dig i overensstemmelse med den nyeste solbrillemode. På en og samme tid.

Det verdenskendte mærke har eksisteret siden 1975 og er særligt kendt for høj kvalitet, innovative designs og ergonomisk komfort. Det sikrer dig solbriller, der kan holde sæson efter sæson.

Modellernes kvalitet er sikret ved, at alle Oakley solbriller er testet under ekstreme forhold. På den måde kan de modstå selv de hårdeste forhold og skarpeste stråler fra solen.

Mærket råder over 600+ patenter, hvilket er et tydeligt bevis på deres innovative tilgang til solbriller og holdbare stel.

Populære Oakley solbriller og sportsbriller

I de sidste par år har Oakley videreudviklet deres sporty designlinje, hvorfor det også er muligt at finde avantgarde og arkitektoniske solbriller i deres store udvalg. Det gør solbrillerne ideelle til dig, der vil gerne vil skille dig ud med dit valg af solbriller.

En model som Oakley Hoolbrook XL er en sikker vinder for dig, der både vil udtrykke dig moderigtigt og sporty. Solbrillernes sølvfarve og graduerede glas sikrer dig samtidig et neutralt syn i solen, ligesom stellets behagelige letvægtsplastik får dig til at nyde optimal komfort.

Er du til mere rektangulære solbriller, finder du flere modeller med eller uden farvede solbrilleglas.

Med de rette solbrilleglas i dine Oakley solbriller kan du opleve optimal synskomfort og -kvalitet, alt imens du samtidig beskytter dine øjne.

Oakley sportsbriller til cykel og løb

Oakley er et anerkendt brand indenfor sportsbriller. Det skyldes blandt andet mærkets avancerede glasteknologi, 100% UV-beskyttelse, gode pasform og banebrydende Prizm-linser.

Oakley Prizm linser er en patenteret glasteknologi, som sikrer dig forbedrede kontraster og detaljer i særlige miljøer. Prizm-glas gør det bl.a. muligt at se flere detaljer. Og du kan gøre det hurtigere, tidligere og dybere i et givent miljø.

Hvis du køber et par Oakley cykelbriller, sikrer dine solbrilleglas, at gule, grønne og røde farver forstærkes. Det giver dig samtidig mulighed for at se selv små ændringer i vejene. Du får dermed en forbedret evne til at spotte situationer, der potentielt kan være til fare.

Omvendt forstærker et par Oakley løbebriller med Prizm Trail-linser brune og røde jordfarver, ligesom solbrilleglassene fastholder den grønne farve. Det betyder, at du nemt får øje på overgange i jorden, selvom der er forskellige lysforhold.

Oakley sportsbriller med Prizm Trail har altså mange fordele og er ideelle til løb eller mountainbike-kørsel i skoven.

Sportsbriller til hverdag og sport

Oakley har designet sportsbriller til en lang række sportsaktiviteter. Herunder cykling, løb, golf og ski. Derudover er solbrillerne som skræddersyet til flere af dine hverdagssituationer. Eksempelvis når du cykler på arbejde, arbejder i haven eller kører i bil på landevejene.

Især i trafikale situationer er det vigtigt, at du har et par solbriller, der skærmer så meget for solen som muligt. Blandt andet for at sikre, at du undgår at blive blændet.

Det er imidlertid ikke kun solen, der kan blænde dig i trafikken. Biler og genskin fra kørebanen kan også udfordre dit syn.

Oakley har specialiseret sig i at afhjælpe sådanne situationer. De yder høj UV-beskyttelse og har avancerede solbrilleglas, som afbøjer solens skarpe stråler mere effektivt end andre og på den måde sørger for god synskomfort.

Oakley solbriller til herrer og damer

I Synoptik finder du Oakley solbriller til herrer og damer. Det sporty udtryk, som mange af Oakley solbrillerne har, passer ind i nutidens brillemode og trends.

En trend, der er vokset mere i år end tidligere sæsoner, er ’gas station solbriller’. Det er en trend, der dyrker det historiske ved de solbriller, du har kunnet købe på benzintanke.

Udvalget af solbriller, du ofte finder på benzintanke, er i skæve former, stærke neonfarver eller med et specielt mønster på stellet eller i glasset. Særligt de stærke farver er kendetegnende ved mange af Oakley sportsbrillerne.

I vores store udvalg finder du både Oakley dame solbriller i lyserød og rød samt Oakley herre solbriller i blå og lilla. Solbrillerne er også ideelle til hverdagsbrug, og du kan bruge dem til sneakers, klassiske t-shirts, tanktoppe og crop tops.

Få optimal beskyttelse med polariserede glas

Oakley er især kendt for deres solbriller med polariserede glas, der bliver anset som en af de bedste typer solbrilleglas, fordi deres avancerede glasegenskaber beskytter både øjnene og øjenomgivelserne mest effektivt.

Polariserede solbrilleglas indeholder et filter, der fungerer ligesom persienner. Effekten ved denne funktion er, at refleksioner og genskin fra sol og våde overflader bliver reduceret bedre end ved andre solbrilleglas.

Jo flere UV-stråler du får blokeret, jo mindre er din risiko for senere bl.a. at udvikle grå stær og surfers eye.

Prøv Oakley solbriller i Synoptik

din lokale Synoptik og online her på siden kan du gå på opdagelse i et væld af Oakley solbriller, som kan hjælpe dig med at stille skarpt i solen.

Hvis du vil have et indtryk af, hvordan solbriller fra Oakley passer til lige netop dig og din ansigtsform, kan du prøve dem online med vores Virtual-Try-On-funktion. Klik blot på ikonet med solbrillerne, og prøv dig frem med kameraet på din smartphone.

Ønsker du hjælp til at finde de bedste Oakley solbriller, står vores uddannede brillestylister klar til at hjælpe dig i Synoptik. Vi kigger bl.a. på din ansigtsform, dine farver og dine individuelle ansigtstræk.

Hvis du er interesseret i at finde solbriller fra andre populære mærker, hjælper vi dig naturligvis også med det.

FIND DIN NÆRMESTE SYNOPTIK

Vi ta’r dit syn alvorligt