Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

SPØRGSMÅL OG SVAR
OM KONTAKTLINSER

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om kontaktlinser her.
Men husk, at du også kan få vejledning af eksperter og prøve
kontaktlinser gratis hos os.

  • Er det svært at bruge kontaktlinser?

    Hvis kontaktlinser er nyt for dig, lærer vi dig at bruge dem. Vi viser dig, hvordan du sætter kontaktlinser i og tager dem ud igen – og lader dig selv gøre det, indtil du er helt tryg. Og så giver vi dig gratis kontaktlinser i 10 dage, så du også kan prøve dem derhjemme, før du beslutter dig.
  • Hvor hurtigt kan mine øjne vænne sig til kontaktlinser?

    De fleste vænner sig til at bruge kontaktlinser på ganske få timer. For andre varer det lidt længere – dog maks. et par dage at vænne sig til kontaktlinser.
  • Kan jeg bruge kontaktlinser, selvom jeg har bygningsfejl?

    Ja, det kan du sagtens. En bygningsfejl giver synsforstyrrelser pga. uregelmæssigheder i øjets krumning, som regel ude på hornhinden. Kontaktlinser til bygningsfejl udretter uregelmæssighederne, så du kan se perfekt igen.
  • Kan jeg få kontaktlinser med flere styrker?

    Ja, det kan du. De fleste over 40 år får det, vi kalder alderssyn, fordi synslinsen bliver mindre fleksibel og får svært ved at stille skarpt tæt på. Typiske tegn på alderssyn er, at mobilen eller bogen skal holdes længere og længere væk – og det er helt almindeligt. Her er flerstyrkekontaktlinser fra ACUVUE® en suveræn løsning, fordi de sikrer dig et godt syn på alle afstande.
  • Jeg bruger briller med glidende overgang til hverdag. Kan jeg bruge kontaktlinser til sport?

    Ja, du kan få kontaktlinser med flere styrker, så du fx både kan stille skarpt på pulsuret og på stien foran dig. Og hos os vælger du frit kontaktlinser fra 1 til 7 dage om ugen, så dit abonnement matcher dine behov.
  • Hvordan virker flerstyrkekontaktlinser?

    Flerstyrkekontaktlinser fra ACUVUE® har læsefelt i midten af linsen og afstandsfelt rundt om. Når du skal se tæt på, vil hjernen vælge at bruge læsefeltet. Og når du skal se frem foran dig, vil hjernen vælge afstandsfeltet. Det sker helt automatisk, så du ser godt på alle afstande uden besvær.
  • Kan jeg bruge kontaktlinser, hvis jeg har allergi?

    Ja, det kan du godt. Men hvis du føler ubehag, bør du ikke have kontaktlinserne på hele tiden. For at undgå irritation skal du sørge for at rense dine kontaktlinser grundigt hver dag eller vælge 1-dags-kontaktlinser.
  • Kan jeg dyrke sport med kontaktlinser på?

    Ja, det kan du sagtens. Kontaktlinser er behagelige og praktiske, når du dyrker sport, fordi de hverken dugger eller er i vejen – og derved giver dig et mere stabilt syn. Samtidig kan du bruge almindelige solbriller eller solbriller, der er beregnet til netop din sport.
  • Kan kontaktlinser sætte sig fast bag ved øjet?

    Nej, bare rolig! Kontaktlinser kan kun sidde på øjets forside eller under øjenlågene, hvis de anbringes forkert.
  • Kan jeg bruge døgn-kontaktlinser, når jeg er nærsynet?

    Ja, det kan du som udgangspunkt godt. Døgn-kontaktlinser fås nemlig til minus 12.
  • Kan jeg bruge en kontaktlinse flere dage end foreskrevet?

    Nej. Ved at bruge dine kontaktlinser flere dage end foreskrevet, kan du risikere sløret syn, tørhed og allergiske reaktioner, som kan komme fra aflejring og ophobning af affaldsstoffer.

Kontakt os om kontaktlinser

Vil du vide mere om dine muligheder med kontaktlinser? Vi vejleder dig i dit valg, lærer dig at bruge kontaktlinser og lader dig gerne prøve dem gratis i 10 dage.

Kig ind og oplev den synlige forskel med kontaktlinser.
Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook