Synoptisk Forsikring betingelser efter 01/07-14 | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 
Synoptisk forsikring - betingelser efter 01.07.2014

Her har vi samlet de mest hyppige spørgsmål og svar. Hvis du ikke får svar på dine spørgsmål her, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os.

Synoptiks Forsikring - betingelser

1. Hvad dækker din police, og hvad er ikke forsikret?
1.1 Hvad er forsikret?
Der kan tegnes forsikring for hele briller (stel og glas). Forsikringen dækker kun den brille, som købes. Hvis der gratis følger en anden brille med i købet, er denne ikke omfattet af forsikringen.

Forsikring af briller kan kun ske ved nyanskaffelse, det vil sige at forsikringsaftalen og købsaftalen skal indgås på samme tid.

Forsikringen dækker følgende:

a) Skader som følge af ridser, brud,
b) Tab, f.eks. som følge af tyveri, røveri eller afpresning

Forsikringen gælder uændret, efter dine briller er blevet repareret som følge af ridser eller brud. Forsikringen ophører, når du har fået erstatning under for- sikringen som følge af tyveri, røveri eller afpresning. Ved udskiftning af brillen kan brillen forsikres igen for en periode på højst to år fra indgåelsen af den nye forsikringsaftale.

1.2 Hvilken erstatning giver forsikringen ret til?
Ved skader omfattet af pkt. 1.1a dækker forsikringen udgifterne til korrekt reparation af de forsikrede dele af brillerne med reservedele af samme art og kvalitet, samt glas med samme styrke, ved brug af reservedele fra den relevante producent, hvor dette er muligt.

  • Du betaler en selvrisiko på 20 % af udgifterne til reservedele og reparation af din brille.
  • Din erstatning for udgifterne til reservedelene og reparationen kan ikke overstige den vejledende udsalgspris for den forsikrede brille (økonomiske totalskade) med fradrag af selvrisikoen på 20 %.
  • Beskadigede dele forbliver hos Synoptik efter udbetaling af erstatning.
  • Ved tab omfattet af pkt. 1.1b dækker forsikringen en ny brille eller glas af samme type og kvalitet som det tabte.
  • I tilfælde af tab af en forsikret brille beregnes erstatningen som følger:
  • Din erstatning for udgifterne til en ny brille kan ikke overstige den vejledende udsalgspris for den forsikrede brille med fradrag af en selvrisiko på 50 % af den forsikrede brilles vejledende udsalgspris.Hvis den vejledende udsalgspris for den nye brille er lavere end den vejledende udsalgspris for den for- sikrede brille, er selvrisikoen 50 % af den vejledende udsalgspris for den nye brille.
  • Dækning sker alene gennem udskiftning eller reparation af brillen. Der udbetales ingen kontant erstatning.
1.3 Hvad dækker forsikringen ikke?
  • Skader som følge af slitage,
  • Alle former for følgeskader (f.eks. personskader som følge af brud på glassene)
  • Forsætlige skader
  • Serviceydelser, der kan kræves udført af din Synoptik filial (f.eks. kontrol af stel og glas, kontrol af korrekt fatning og justering, stramning, udskiftning og sikring af skruer samt smøring af hængsler)
  • Skader, der kan kræves dækket efter købelovens regler om mangler, fabriksgaranti eller af Synoptik,
  • Skader forårsaget af brand.
Der er risiko for, at skader omfattet af denne forsikring også er dækket af andre forsikringer. Denne forsikring dækker subsidiært i forhold til andre forsikringer, der måtte dække samme skade. Hvis en anden forsikring også dækker subsidiært, gælder bestemmelserne om dobbeltforsikring i forsikrings- aftaleloven.


2. Hvad skal du gøre, hvis du vil fremsætte et krav?
2.1
Hvis der indtræder en forsikringsbegivenhed, skal du straks anmelde det til en Synoptik filial, om muligt den filial hvor du købte brillen, og fremvise den underskrevne forsikringsbekræftelse og kvittering for købet.

I tilfælde af tyveri, røveri eller afpresning skal du foretage en anmeldelse til nærmeste politistation og give Synoptik en kopi af anmeldelsen.

2.2
Du skal naturligvis give præcise og fuldstændige oplysninger om skadens årsag og omfang.

2.3
Hvis du ikke opfylder dine forpligtelser i pkt. 2.1 eller 2.2, vil du kun være berettiget til forsikringsdækning, hvis din adfærd ikke har haft betydning for skadens opståen eller fastsættelse eller omfanget af den erstatning, der skal ydes.


3. Hvornår træder forsikringen i kraft?
Forsikringen træder i kraft ved indgåelse af købsaftalen og forsikringsaftalen.


4. Fortrydelsesret
Du kan fortryde tegningen af forsikringen på et hvilket som helst tidspunkt i løbet de første 14 dage fra modtagelsen af din police og disse forsikringsbetingelser. Hvis du f.eks. modtager din police og disse forsikringsbetingelser mandag den 1., har du ret til at fortryde indtil mandag den 15. Hvis 14-dages perioden udløber på en helligdag, en lørdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, bortfalder fortrydelsesretten ikke før den følgende hverdag.

Hvis du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du give meddelelse til en Synoptik filial før udløbet af 14-dages-perioden. Hvis du ønsker at give en skriftlig meddelelse, skal denne sendes til en Synoptik filial senest den sidste dag i 14-dags-perioden.


5. Hvornår ophører forsikringen?
Forsikringen ophører, når du har fået erstatning under forsikringen som følge af totalskade, tyveri, røveri eller afpresning og senest to år efter forsikringens ikrafttrædelse. Ved totalskade eller tab som følge af tyveri, røveri eller afpresning er forsikringsselskabets maksimale erstatning begrænset til én forsikringsskade. Forsikringsskade betyder en begivenhed, som forårsager skader, for hvilke der kan ydes erstatning i henhold til denne forsikring. De samlede skader, som kan henføres til en enkelt begivenhed, der forårsagede skaderne, anses for at være én skade.

Du kan - mod betaling af et gebyr på DKK 75 - opsige forsikringen med 30 dages varsel til udgangen af en måned.


6. Fastsættelse af præmie og betaling?
6.1
Præmien fastsættes på baggrund af det forsikredes vejledende udsalgspris (Kun ved køb af komplet brille). Dette angives nærmere på forsiden af dette dokument.

6.2
Der opkræves skadesforsikringsafgift i henhold til gældende lovgivning.

6.3
Præmien forfalder som et engangsbeløb ved indgåelse af forsikringsaftalen.


7. Hvilken lov og værneting gælder for din forsikring?
7.1
Nærværende forsikring er underlagt dansk lov.

7.2
Ved tvister, der opstår på baggrund af denne forsikring, skal stævning indgives ved byretten i den retskreds, hvor du har bopæl.


8. Hvem er din kontaktpart?
8.1
Denne forsikring er tegnet hos ERGO Direkt Versicherung AG, Karl-Martell-Strasse 60, D-90344 Nürnberg, Tyskland, som er undergivet tilsyn af Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht - Forsikringsafdelingen, Graurheindorfer Strasse 108, D-53117 Bonn, Tyskland. Selskabet er registreret i Fürth og har registreringsnummer HRB 2934.
 
Alle meddelelser vedrørende denne forsikring anses for at være foretaget korrekt, hvis de er sendt via e-mail til:

ERGO Direkt Versicherung AG
E-mail: infodenmark@ergodirekt.de

8.2
Hvis du har spørgsmål vedrørende din forsikring eller ved opsigelse af forsikringen eller anmeldelse af en skade, kan du også henvende dig i din Synoptik filial.

8.3
Hvis du har andre spørgsmål f.eks. om forsikringsdækningen, bedes du kontakte AVUS Denmark, Lyngby Hovedgade 70A, 2., 2800 Kgs. Lyngby, som er autoriseret kontaktperson for ERGO Direkt Versicherungen.

8.4
Hvis du ikke er tilfreds med vores afgørelse af din skade, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaardsgade 2, 1., 1572 København V.

Klager til Ankenævnet for Forsikring skal indgives på en særlig klageformular, og der skal betales et mindre gebyr. Klageformular og girokort til betaling af dette gebyr kan fås ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring.
Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook