Hver fjerde bilist glemmer solbrillerne | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

Hver fjerde bilist glemmer solbrillerne


Hvert år er solblænding skyld i mere end 500 uheld i trafikken. Alligevel kører mere end hver fjerde bilist aldrig med solbriller. I Synoptik opfordrer man bilisterne til altid at have et par solbriller liggende i bilen i tilfælde af, at solen står lavt.

Lav efterårssol er ifølge Rådet for Sikker Trafik skyld i mere end 500 uheld på de danske veje hvert eneste år. Solen kan nemlig blænde bilisterne, så de mister overblikket over vejen og i værste tilfælde kører galt. Det hele er dog undgået med et par ordentlige solbriller. Men en ny undersøgelse fra Synoptik viser, at mere end hver fjerde bilist aldrig bruger solbriller under kørslen.

”Det er ganske overraskende, at så mange bilister glemmer solbrillerne fuldstændigt. Når solen står lavt, er det vigtigt, at man tager sine forholdsregler. Det er helt afgørende, at man som bilist har et godt udsyn. Derfor opfordrer vi også altid til at have et par solbriller liggende fast i bilen, så solen ikke pludselig kommer bag på nogen, ” siger Poul O. Kuhberg, kundechef i Synoptik.

Husk solbrillerne i den lave sol og undgå trafikulykker

Ifølge undersøgelsen har kun 53 procent af danskerne solbriller med, hver gang de kører, og kun 39 procent har solbrillerne liggende fast i bilen.

”Solbrillerne er den bedste sikring mod solblændingen. I efterårsmånederne står solen lavt, og særligt i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen kan der opstå problemer, som bilens solskygge ikke kan afhjælpe. Hvis du lader dine solbriller ligge i bilen, når du ikke bruger dem, er du helt ude over det problem,” siger Poul O. Kuhberg, Synoptik.

Få styrke i solbrillerne
Hvis man er brillebruger, er det dog en god idé at finde en alternativ løsning til almindelige solbriller, før man sætter sig bag rattet. Ifølge kundechef Poul O. Kuhberg i Synoptik kan det være solbriller med styrke.

”Det er ubehageligt og direkte farligt at blive blændet af solen, mens man kører. Men det er naturligvis også både ubehageligt og farligt at køre uden styrke i glassene, hvis man har brug for det. Derfor anbefaler vi, at brillebrugere hos Synoptik får solbriller med styrke. Vi kan i dag lave den helt samme korrektion af synet i solbrillerne, som vi kan i almindelige briller. Du kan derfor se præcis lige så klart med solbriller med styrke, som du kan med helt almindelige briller,” siger Poul O. Kuhberg.

Poul O. Kuhberg opfordrer alle til at besøge Synoptik, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de har brug for styrke i solbrillerne. Synoptik har Danmarks eneste Den Udvidet Synsprøve, og Synoptiks uddannede brillestylister kan give gode råd og vejledning til, hvilken brille der passer bedst til dig. Butikken har desuden et stort udvalg af solbriller både med og uden styrke fra de populæreste mærker som Ray-Ban, Bjørn Borg, Carrera og Marc by Marc Jacobs.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Poul O. Kuhberg, kundechef i Synoptik på tlf.: 36 73 96 30
_____________________________________________________________________________________

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af
briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder,
GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande.
Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser

Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook