Myter og fakta om øjne og syn - firkantede øjne?! | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

Får du firkantede øjne af at se fjernsyn?
Myter og fakta om øjne og syn


Firkantede fjernsynsøjne og skeløjne, der sætter sig fast, er blot to af de myter, vi alle kender, om synet. Men hvad er egentligt op og ned? Kan for meget fjernsyn virkelig skade dit syn, og kan du træne øjet, så du slipper for briller?
Vi har kigget nærmere på 10 af de mest sejlivede påstande om synet, så du med egne øjne kan se, hvad der er sandt og falsk.

Få af- eller bekræftet myter om synet
 
Myte 1 – Du forværrer dit syn ved at bruge kontaktlinser eller briller hele tiden
Falsk! Faktisk er det bedst at bruge de synshjælpemidler, som dine øjne har brug for, så meget som muligt. Det belaster nemlig dine øjne at prøve at se på lang afstand eller at læse uden briller, hvis øjnene ikke er i stand til det.

Myte 2 – Kontaktlinser kan forsvinde ind ”bag” øjet
Falsk! Det er fysisk umuligt for kontaktlinser at glide ind ”bag” øjet. En tynd hinde forbinder øjet og øjenlåget, og den forhindrer dette i at ske.

Myte 3 – Du får dårlige øjne af at læse i dunkel belysning
Falsk! Læsning i dårlig belysning skader ikke dine øjne i længden. Men dine øjne skal anstrenge sig mere for at se i dårligt lys – og derfor bliver de hurtigere trætte og tørre, og du får svært ved at fokusere. Men det er ikke en effekt, der varer ved.

Myte 4 – Gulerødder er gode for øjnene
Sandt! Gulerødder er gode for dine øjne, for de indeholder vitamin A, som hjælper til at beskytte dine øjne mod grå stær og aldersrelateret synssvækkelse. Men uanset, hvor mange gulerødder du spiser, hjælper det ikke mod bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed. 

Myte 5 – Skeler du med vilje, bliver du til sidst skeløjet
Falsk! Det er ikke farligt at skele øjnene indad med vilje. Hvis du kan skele med vilje, betyder det blot, at du kan kontrollere de muskler, som trækker øjnene indad. Det svarer til, at nogle mennesker kan rokke med ørerne, fordi de ved, hvilke muskler de skal aktivere. Begge dele er lige ufarligt.
 
Hvis du skeler med vilje, bliver du til sidst skeløjet

Myte 6 – For meget fjernsyn ødelægger dit syn 
Falsk! Du kan ikke ødelægge dine øjne ved at se fjernsyn. Hvis du ser meget fjernsyn, kan du få trætte øjne, fordi de muskler i øjet, der fokuserer, bliver trætte. Men det er ikke en effekt, der varer ved.

Myte 7 – Hvis du nyser med åbne øjne, kan øjnene falde ud
Falsk! Et nys kan ikke få dine øjne til at falde ud – heller ikke selv om et nys kommer med 100 kilometer i timen. 

Myte 8 – Kontaktlinser kan sætte sig fast på øjet
Falsk! Ved meget tørre øjne, eller hvis du er faldet i søvn med kontaktlinserne på, kan det føles som om, kontaktlinserne har suget sig fast. Sker dette, skal du blot blinke kraftigt nogle gange for at få tåreproduktionen i gang eller – endnu bedre – dryppe lidt saltvand i øjnene.

Myte 9 – Mennesker med langsynethed kan se længere end andre
Falsk! Det vil altid være øjne med normalt syn, der ser bedst – både på kort og lang afstand. Ved moderate grader af langsynethed kan øjnene kompensere, så man kan se ting langt væk lige så godt, som personer med normalt syn.

Myte 10 – Ved at træne øjnenes muskler kan man undgå briller
Falsk! Øjenøvelser kan hverken forbedre eller bevare dit syn. Dit syn afhænger af blandt andet af, hvilken form dit øje har, og hvilken tilstand dit øjenvæv er i – og disse faktorer kan du ikke ændre på ved træning.

     Kom til Udvidet Synsprøve hos Synoptik
Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook