Få tjekket synet i julevrimlen og vind gavekort | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 
Få tjekket synet i julevrimlen og vind et gavekort

Synoptik rykker ud i julehandlen og tilbyder synstest til de travle julehandlende. Samtidig trækker butikken lod om et gavekort på 2.000 kr. til Synoptiks butikker.

Køb dine julegaver og brug to minutter på et synstjek. Sådan lyder det fra Synoptik, der nu går på gaden midt i julehandlen for at tilbyde synstjek til nogle af de danskere, som normalt ikke får kigget forbi den lokale optiker. Alle der tager imod tilbuddet om en synstest hos Synoptik deltager samtidig i konkurrencen om et gavekort til Synoptik.

”Sidste år havde vi stor succes med at bevæge os ud på gaden med tilbud om synstest, fordi vi blandt andet møder nogle af de mennesker, som normalt ikke har mulighed for at komme forbi butikken. Samtidig er det selvfølgelig også hyggeligt at stå ude midt i julehandlen og snakke med kunderne” siger Poul O. Kuhberg, butikschef i Synoptik.

Få tjekket dit syn hos Synoptik
Synstjek på to minutter
To minutter er alt hvad det tager at få et synstjek - og varmen i butikken. Med synstjekket kan Synoptiks medarbejdere fastslå om synet er perfekt, om synet kræver styrke eller om brillerne har brug for at blive justeret. Har synet behov for hjælp, vil optikeren tilbyde en tid til Synoptiks mere omfattende synsprøve certificeret af Dansk Standard. den Udvidet Synsprøve giver et helt præcist billede af, hvad synet har brug for. 

”Vores syn ændrer sig gennem hele livet, særligt efter vi runder de fyrre, og derfor er de briller, vi fik tilpasset forrige år, nogle gange ikke tilstrækkelige årene efter”, siger Poul O. Kuhberg, Synoptik. 

Ifølge butikschefen er det ikke underligt, at det ikke altid er synstjekket der står øverst på listen i en travl hverdag. Og netop derfor er det nødvendigt at slå et slag for det gode syn: 
”Synstesten er det hurtige og uforpligtende tjek af synet, som mange af os glemmer i en travl hverdag som kun har for vane at blive endnu mere travl ved juletid. Derfor går vi på gaden for at fortælle borgerne, hvor lidt det kræver at få et optimalt syn. Det betyder bedre livskvalitet og at julesalmernes tekster måske fremstår lidt skarpere, når turen går rundt om juletræet”, siger Poul O. Kuhberg. 

Synoptik vil være at finde på udvalgte dage i december.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Poul O. Kuhberg, butikschef i Synoptik på tlf.: 36 73 76 30

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af én af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande.

Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook