Forårets brillemode 2014 | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

Kom med på forårets brillemode hos Synoptik  


Når dagene bliver længere, og vi finder de tynde jakker frem, skal vi også til at finde solbrillerne frem. Dette forår står den på plastik, kraftige farver og runde former, hvis du vil være med på brillemoden. Synoptiks brillestylister står klar med tips til, hvordan du finder din egen forårsstil med de helt rigtige briller.

Hvis du vil være med på brillemoden, når blomsterne springer ud, og dagene bliver lysere, er der få overordnede ting, du skal gå efter: Runde former, plastikstel og kraftige farver. Hos alle de store modehuse bærer forårets tendenser præg af lethed, kurver og mange farver - og det går igen i brillemoden. 
Ifølge Poul O. Kuhberg, der er kundechef i Synoptik, er der derfor rig mulighed for den personlige stil i forårsmånederne.  

”På gaden vil vi i år se meget lette stel i bløde former, og så vil der være knald og dybde på farverne. Mørkegrøn, turkis og rød vil især være at finde på mange næsetippe. Fordi der er sådan et bredt udvalg af farver, vil der være mange muligheder for at skille sig ud og finde sit helt eget udtryk med deres briller eller solbriller, ” siger Poul O. Kuhberg, Synoptik. 

De tre forskellige stilarter - Skandinaven, Excentrikeren, Drømmeren 

Tre overordnede stilarter
Som inspiration til det personlige udtryk har Synoptiks brillestylister kortlagt tre markante stiltyper i forårets brillemode. De har overskrifterne ”Skandinaven”, ”Excentrikeren” og ”Drømmeren”. 

”Skandinaven er en meget stilfuld person, der går efter enkelhed, færre farver og runde former. Excentrikeren går derimod efter de dybe farver og skæve, kantede former, fordi han eller hun gerne vil skille sig ud. Til sidst ser vi også en stilart, man kan kalde Drømmeren, der går efter farver med knald på og runde former, som for at krydre hverdagen lidt,” forklarer Kundechef Poul O. Kuhberg. 

Med Synoptiks brillestylister kan du således blive guidet til forårets brillemode. Som den eneste optikerkæde i Danmark har Synoptik valgt at uddanne alle deres brillestylister i samarbejde med Dennis Knudsen, hvor de har fået en indgående viden om ansigtets farver og former, og hvordan briller understreger kundens udseende og personlighed bedst muligt. 

”I Synoptik venter brillestylisterne også på at hjælpe dig med at finde de helt rigtige forårsbriller,” fortæller Poul O. Kuhberg.

”Vi tager altid udgangspunkt i kunden, og hvad du gerne vil have – og så styler vi derefter. Der er mulighed for at prøve solbrillerne fra de nyeste kollektioner, så du kan gå hjem med præcis det par, som passer til netop dig. ”

FAKTABOKS:

Skandinaven:
Stil: Enkle briller i bløde former. Klassiske solbriller, der kan bruges i flere år, fordi de aldrig går af mode.
Farver: Grå, gennemsigtig plastik og meget lyse pastelfarver i kølige nuancer. 
Mærker: Gucci, Ray-Ban, Robert D.

Excentrikeren:
Stil: Kantede, skæve former, der skiller sig ud. Excentrikeren vil ofte have flere solbriller, fordi de hver især kun passer til bestemte outfits. 
Farver: Gul, fersken, lys blå, okseblodsrød. 
Mærker: Alexander McQueen, Ray-Ban, Tommy Hilfiger

Drømmeren:
Stil: Bløde, organiske former, hvor der er knald på farverne. Det er en se-mig-trend, hvor du ikke falder i med tapetet. 
Farver: Skrigende rød og orange, pink, lilla og guld. 
Mærker: Carrera, Marc by Marc Jacobs

For yderligere information, kontakt venligst:
Poul O. Kuhberg, kundechef i Synoptik på telefon: 36 73 96 30
_______________________________________________________________________________________

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande. 
Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser.


Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook