Hos Synoptik får du ensartet kvalitet, service og sikkerhed - Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

Synoptik forbereder sig på certificering

Kundeschef Poul O. Kuhberg gør klar til det årlige besøg fra Dansk Standard i Synoptik. Går alt som forventet, kan Kundechefen i februar se frem til en certificering for 8. år i træk.

Ensartet kvalitet, service og sikkerhed. Der er høje krav, når man som optiker skal certificeres. Derfor ser Kundechef Poul O. Kuhberg og Synoptik frem til at få besøg af Dansk Standards officielle auditører. Det sker i løbet af januar måned, og certificeringen kan blive den ottende i træk for Synoptik og holdet af optikere og brillestylister.

”Vi er selvfølgelig spændte på at blive testet og glæder os til at vise, hvad vi kan. Men med syv certificeringen i træk har vi da også en klar forventning om at snuppe den ottende, ” siger Poul O. Kuhberg.

Synoptik gør klar til testen fra Dansk Standard, som forhåbentlig skal sikre Synoptik en certificering for 8. år i træk
 
Certificering giver tryghed
Synoptik er den eneste optikerkæde i Danmark med en Udvidet Synsprøve. Og netop certificeringen er noget, kunderne   lægger vægt på.

En undersøgelse fra 2013 viste nemlig, at 8 ud af 10 danskere finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres synsprøve er certificeret.  

”Kunderne skal kunne stole på vores rådgivning og synsprøve. Synet er jo afgørende for vores hverdag. Derfor er jeg også stolt af, at vi har Dansk Standards ord for, at vores synsprøve lever op til de faglige standarder på området. Det giver kunderne en tryghed, ” siger Poul O. Kuhberg.

Sådan bliver Synoptik certificeret
For at opnå certificering skal auditøren fra Dansk Standard overvære et antal forskellige synsprøver. Auditøren følger og observerer processen før, under og efter synsprøven. På baggrund af observationerne bliver medarbejdernes arbejde evalueret. Her forholder auditøren sig til, om synsprøven lever op til de faglige standarder for udmåling, analyse og rådgivning. Gør den det, kan Synoptik se frem til certificering for ottende år i træk.    

Dansk Standard har eksisteret siden 1926 og varetager både nationale og internationale standardiseringer og certificeringer.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Poul O. Kuhberg, Kundechef i Synoptik , tlf.: 36 73 96 30

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande. 

Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser.


Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook