Synoptik fortsætter succesfuld brilleindsamling | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

Synoptik fortsætter succesfuld brilleindsamling 


Fra april samler Synoptik igen brugte briller ind, som sendes videre til Ghana. Målet er at slå sidste års rekordindsamling af 33034 briller i butikken og dermed sikre udleveringen af brille nr. 150.000 i det afrikanske land.

Nu kan du igen støve dine brugte briller af og gøre gavn med dem. Kundechef Poul O. Kuhberg fortsætter i år den succesrige brilleindsamling, hvor folk kan komme forbi Synoptik med deres tidligere briller, som butikken herefter sender videre til Ghana. Sammen med Dansk Blindesamfund og Ghana Blind Union har Synoptik nemlig i flere år hjulpet med at køre en godgørende optikerklinik i det afrikanske land. 
Sidste år samlede Synoptik 33034 briller ind, som en masse ghanesere fik glæde af. Og Poul O. Kuhberg satser på at slå rekorden i år: 

”Danske brillebrugere har nem adgang til kvalitetsstel og gode glas, og samtidig skifter vi briller flere gange i løbet af årene. Derfor har de fleste af os helt brugbare briller liggende, som vi ikke selv bruger. Vi håber, at der i år er endnu flere brillebrugere, der vil lægge vejen forbi os med deres brugte briller, så vi kan sende et rekordstort antal af sted til Ghana,” siger kundechefen. 

Synoptik samler igen i år briller ind til Ghana

Fra Danmark til Ghana
I dag er der netop mange tusind ghanesere, der ikke får den nødvendige hjælp med deres syn. Synoptik sender derfor sammen med Dansk Blindesamfund årligt et hold optikere til klinikken i Ghana. Her hjælper man ghanesiske optikere med at få adgang til det rigtige udstyr og briller

”Der er brug for alle slags briller i Ghana. Både børn, voksne og nærsynede og langsynede mangler briller, så vi har brug for alt fra stel i alle størrelser og læsebriller. Jeg har talt med medarbejdere som har været på besøg på klinikken i Ghana, og det er tydeligt, hvor meget det betyder for dem, vi hjælper, at de pludseligt kan se ordentligt,” forklarer Poul O. Kuhberg Synoptik.

På vej mod brille nr. 150.000
De seneste syv år har Synoptik sendt danskernes gamle briller videre til Ghana. Gennem optikerklinikken i det afrikanske land blev der sidste år udleveret over 30.000 briller, hvoraf en del altså blev doneret af Synoptiks kunder. Dermed nærmer Synoptik sig uddelingen af brille nr. 150.000.

”Vi er stolte af, at brillebrugerne hvert år er så gavmilde. Sammen med alle Synoptik-butikkerne har vi mulighed for at samle briller ind overalt i Danmark, og det betyder, at vi føler os forpligtet til netop at tage sådan et initiativ som Ghana-indsamlingen. De rigtige briller er afgørende for alle – men for mange ghanesere kan det betyde, at de kan læse eller se klart for første gang i deres liv,” siger Poul O. Kuhberg. 
________________________________________________________________________________________

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Poul O. Kuhberg, kundechef i Synoptik   på tlf.: 36 73 96 30

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande. 
Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser. 



Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook