Sportslinseabonnement skåner brillerne | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 
Skån brillerne med sportslinseabonnement fra Synoptik

Lysere dage og lunere temperaturer er lig med flere timer under åben himmel. For mange sportsglade brillebrugere betyder starten på den udendørs sportssæson fare for ødelagte briller. Hos Synoptik kan man tegne et sportsabonnement på kontaktlinser, som er en oplagt løsning, hvis man vil skåne brillerne i kampens hede.

Optimalt syn er vigtigt i de fleste sportsgrene, men mange brillebrugere har prøvet at tabe brillerne under en fodboldkamp eller en tur gennem skoven på mountainbike. Med kontaktlinser er man ude over den udfordring. I en sport som rugby, hvor der er fart over feltet, er det faktisk slet ikke lovligt at spille med briller.
Sportskontaktlinser i Synoptik
”Rugby er jo en kontaktsport, så her går det ikke at spille med briller. Det står faktisk i reglerne. Så spillerne skifter altid brillerne ud med kontaktlinser, inden de løber på banen, og vores fysioterapeuter har ekstra kontaktlinser i tasken, hvis en spiller skulle miste en linse i kampens hede,” siger Inger Marie Godvin fra Dansk Rugby Union.

Sportskontaktlinser tilpasset dit syn
Hos Synoptik kan man tegne et sportsabonnement på kontaktlinser, så man hver måned får tilsendt præcis det antal kontaktlinser, der passer til antallet af månedlige træningsdage. 

”Hvis man ikke ønsker at bruge kontaktlinser til hverdag, er der ingen grund til at tegne et fuldtidsabonnement. I stedet er et sportsabonnement en oplagt løsning. Vi skræddersyer abonnementet til den enkelte, så man får et passende antal kontaktlinser tilsendt og kan bruge kontaktlinserne, når man træner, som supplement til sine briller,” siger kundechef Poul O. Kuhberg fra Synoptik.

Tilbuddet om et skræddersyet sportslinseabonnement gælder, uanset om man har behov for kontaktlinser med bygningsfejl eller flere styrker.

”Det er vigtigt, at man ikke går på kompromis med sit syn – heller ikke når man dyrker sport. Bruger du briller med flerstyrkeglas eller andre specialtilpassede glas, kan du få tilpasset kontaktlinserne, så du oplever præcis det samme syn, som med brillerne,” forklarer kundechef Poul O. Kuhberg fra Synoptik. 

Er du i tvivl om, hvorvidt sportslinser er noget for dig, anbefaler Poul O. Kuhberg at prøve det under træning eller kamp. Kig forbi butikken eller bestil tid til en Udvidet Synsprøve her. Når de rette kontaktlinser er fundet, kan man få sportslinser med hjem på prøve gratis.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Poul O. Kuhberg, kundechef i Synoptik  på tlf.: 36 73 76 30

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 6000 butikker i 43 lande. 
Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser.


Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook