Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 
Skisæsonen står for døren:

Prøv gratis kontaktlinser fra Synoptik i ferien


Vinterferien er lige på trapperne, og for mange danskere betyder det skiferie i alperne eller solferie sydpå. Uanset om ferien står på skiløb eller aktiviteter i solen, kan dine briller genere og være særlig udsat. Derfor tilbyder Synoptik nu gratis kontaktlinser i op til ti dage til alle, der vil prøve dem på ferien. En grundig udmåling og instruktion i at bruge kontaktlinserne er det eneste, der kræves.

Mange danskere går i disse dage og glæder sig til at skulle på skiferie i de solrige alper eller på en aktiv ferie under mere sydlige himmelstrøg. At have briller på under skigoggles er ikke en helt sjov disciplin på skiferien, fordi de ofte strammer og dugger. Skal du ned i solen, er det også rart at kunne lave udendørs aktiviteter uden at skulle tænke på brillerne. Her kan kontaktlinser hjælpe.

Nu tilbyder Synoptik gratis kontaktlinser i op til ti dage til alle, der vil prøve dem på ferien. Kampagnen gælder fra den 28. januar og helt frem til den 24. marts, så der er rig mulighed for at komme forbi en af Synoptiks butikker og prøve kontaktlinser.

”Vi håber, at tilbuddet om gratis kontaktlinser i ferien kan være med til at gøre en forskel for danskere med udfordringer med deres syn. Når vi holder ferie, skal synsbesvær helst fylde mindst muligt, og vi oplever, at mange danskere simpelthen ikke er klar over mulighederne med kontaktlinser,” siger Linda Alnor, der er produktchef for kontaktlinser og briller i Synoptik.


Et godt syn er vigtigt for danskerne


Det er af højeste prioritet for danskerne, at de kan læse bogstaverne i bogen eller se vejskiltene uden problemer, viser en befolkningsundersøgelse fra Synoptik. Hele 65 procent af danskerne svarer, at synet er den vigtigste af vores fem sanser. Og faktisk bruger hele 63 procent af danskerne enten briller eller kontaktlinser for at se optimalt.

”Det kan være en stor oplevelse for brillebrugere at prøve kontaktlinser for første gang. Når man kører stærkt ned ad pisten eller er ude og hike, giver kontaktlinserne en stor frihed. For nogle vil kontaktlinserne også være et godt alternativ på længere sigt, måske bare som supplement på ferierne,” siger Linda Alnor.


Sådan får du dine kontaktlinser til ferien:


  • Fra 28. januar til 24. marts kan du prøve kontaktlinser i op til 10 dage i Synoptik
  • Kontaktlinserne kan prøves i alle Synoptik-butikker landet over
  • Det er helt gratis, og du binder dig ikke til noget
Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook