Brilleabonnement

Danskerne vil gerne leje mere og eje mindre. Derfor lancerer Synoptik nu en helt ny abonnementsløsning, hvor brilleglade danskere kan leje deres briller og solbriller i stedet for at købe dem. Ændrer styrken sig, får du nye glas. Som brilleabonnent får du også udvidede synsprøver efter behov.

0

Nu kan du leje dine briller i Synoptik

Mange danskere er begyndt at se sig om efter løsninger, hvor de kan leje mere og eje mindre.

Det er en tendens, som i løbet af de senere år har været med til at ændre markant på vores forbrugsmønstre, og nu kan du blandt meget andet også leje tøj, cykler og tasker i stedet for at købe dem.

En ny og smartere måde at passe på sit syn

Nu introduceres den tendens også på brillemarkedet, så kvinder, mænd og børn kan leje briller i stedet for at købe dem. Synoptik tilbyder deres kunder et helt nyt brilleabonnement, hvor du kan leje tre eller flere briller på en gang. 

”Vi har skabt et brilleabonnement med en række fordele. Du lejer minimum tre briller eller solbriller, så du har meget at vælge imellem. Derudover er der også en ekstra tryghed inkluderet, så hvis du får behov for en ny styrke, skiftes alle glas efter behov,” forklarer Lars Tandrup, CEO hos Synoptik.
 
Som abonnent har du derudover mulighed for at skifte en af brillerne ud hver 12. måned, og du kan faktisk tilvælge så mange briller til abonnementet, som du har lyst til.

Ombyttede briller bliver genbrugt i Ghana 

Når abonnenterne returnerer deres briller, bliver de ikke smidt ud. Synoptik sørger for, at brillerne blive genbrugt. Brillerne vil indgå i Synoptiks brilleindsamling, som hvert år sender tusindvis af briller til Synoptiks og Dansk Blindesamfunds synsklink i Accra i Ghana.

”Gennem de seneste 12 år har Synoptiks kunder doneret briller til Ghanas lokalbefolkning. Derfor skal aflagte briller fra vores nye abonnementsordning selvfølgelig også gå til brilleindsamlingen, så de kan gøre en forskel i et andet menneskes liv,” siger Lars Tandrup.

Læs om Synoptiks velgørenhedsarbejde i Ghana lige her.

Om Synoptiks Brilleabonnement All-Inclusive™

Med et brilleabonnement i Synoptik får du et væld af fantastiske fordele, der ikke kun - som danskerne i højere grad efterspørger - giver mulighed for at eje mindre og leje mere. Du får også større tryghed, frihed og fleksibilitet i din hverdag som brillebruger.

  • Hverdagsluksus: Få din egen brillegarderobe, og forkæl dig selv med at skifte stil lidt oftere ved fx at bytte et par briller om året.
  • Hverdagssmart: Dækker alle dine behov med frit valg af mindst 3 par som fx læsebriller, solbriller med styrke, kørebriller eller måske skærmbriller med skærmlysfilter, der reducerer det blå lys fra digitale skærme.
  • Udvidet Synsprøve: Abonnementet inkluderer vores udvidede synsprøve, der bl.a. også indeholder et digitalt farvebillede af nethinden og synsfeltundersøgelse og dermed sikrer, at dine øjne har det godt. Få udvidede synsprøver med sundhedstjek efter behov.
  • Tryghed: Al service er inkluderet. Lige fra bytteservice, mulighed for at tilføje flere par briller til aftalen til reparation ved skade eller bortkomst.
  • God til prisen: Hold styr på dit brillebudget – ikke mindst ved udskiftning af brilleglas, som kan ske efter behov, når dine styrker ændrer sig.
  • Et fast beløb: Med en fast månedlig leje slipper du og tegnebogen for uventede overraskelser.

Start med en Udvidet Synsprøve

Et skarpere syn, større livskvalitet og mere frihed med et Brilleabonnement All-Inclusive™ starter med en Udvidet Synsprøve med sundhedstjek.

Her udmåler Synoptiks autoriserede optikere dine præcise styrker. Efterfølgende kan du få hjælp af kædens uddannede brillestylister til at finde de briller, der klæder dig bedst.

Med abonnementsspecialister får du skræddersyet et brilleabonnement, der matcher netop dig, dit syn og dine behov.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst

Poul Kuhberg, marketingchef hos Synoptik, Tlf. 36 73 77 55, pok@synoptik.dk  

Om Synoptik

Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller.

Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har mere end 7.000 butikker i over 40 lande.