Fire Synoptik-medarbejdere i Ghana

Fire Synoptik-medarbejdere i Ghana

Fire Synoptik-medarbejdere er netop vendt hjem fra Ghana, hvor de har udført synstests og uddelt danskernes aflagte briller til ghanesere med nedsat syn. Det er 12. år i træk, at Synoptik sender medarbejdere til synsklinikken i Accra for at hjælpe lokalbefolkningen til et bedre syn. Brillerne er blandt andet indsamlet i Synoptik, hvor du også kan indlevere dine brugte briller og solbriller på.

- 3 minutters læsetid

Tusindvis af ghanesere har fået synet igen takket være aflagte briller fra Synoptik

Fire Synoptik-medarbejdere er netop vendt hjem fra Ghana, hvor de har udført synstests og uddelt danskernes aflagte briller til ghanesere med nedsat syn. Det er 12. år i træk, at Synoptik sender medarbejdere til synsklinikken i Accra for at hjælpe lokalbefolkningen til et bedre syn. Brillerne er blandt andet indsamlet i Synoptik, hvor du også kan indlevere dine brugte briller og solbriller på.

I Ghana kan et nedsat syn være en trussel mod ens levebrød. For det er svært at tjene penge på at lave perlearbejde, bygge trommer eller være taxachauffør, hvis synet driller. Derfor har Synoptik de seneste 12 år indsamlet tusindvis af aflagte briller fra danskerne for at sende dem videre til Ghana.

Synoptik-medarbejdere har hjulpet dårligt seende ghanesere til en lettere hverdag. I løbet af opholdet i Ghana har de på synsklinikken i Accra nemlig udført hele 1.085 synstjek og uddelt tusindvis af brugte briller, som danskerne har doneret på opfordring af Synoptik i samarbejde med Dansk Blindesamfund og Ghana Blind Union.

En af de medarbejdere, som netop er vendt hjem fra Ghana, er Ilona Søhoel, der for tiende år i træk har været med på Synoptiks rejse.

”Det er fantastisk at opleve, hvor stor en forskel de donerede briller og solbriller gør for ghaneserne. Et godt syn er centralt for vores alles livskvalitet, og derfor er det livsbekræftende, at vi kan være med til at hjælpe tusinder af mennesker til at se bedre," siger Ilona Søhoel, der er teamleder på rejsen til Ghana og til dagligt er butikschef i Synoptik i Fredericia.

En masse indtryk

Rejsen til Ghana byder på en masse nye indtryk for de fire Synoptik-medarbejdere, som bruger deres ophold i Ghana på at udføre synstests og uddele danskernes aflagte briller og solbriller til lokalbefolkningen. For Ilona Søhoel har især mødet med en ung mand ved navn David efterladt et stort indtryk.

"Davids klasselærer havde taget ham med til synsklinikken, fordi der var mistanke om, at David havde svært ved at se tavlen i skolen. Så vi testede hans syn og fandt ud af, at han havde minus fire og kun kunne se skarpt på 25 cm. Da han fik brillerne på, kunne han pludselig spille fodbold igen, gribe en bold og se tavlen, når han er i skole. Det er fantastisk, hvad et par briller kan betyde," siger Ilona Søhoel.

Du kan stadig donere dine briller i Synoptik

Øjenklinikken i hovedstaden Accra har åbent tre dage om ugen hele året rundt, hvor ghanesere kan blive tilset af en optiker, få foretaget en synsprøve og få et par gratis briller. Derfor er der løbende brug for flere aflagte briller og solbriller, som kan hjælpe ghaneserne til et bedre syn. 

Synoptik opfordrer derfor danskerne til fortsat at donere deres aflagte briller, hvis man har et par liggende derhjemme, som ikke længere bliver brugt. I Synoptiks på (gade) i (by) tager de med glæde imod briller og solbriller og sørger for et serviceeftersyn, inden de bliver sendt til Ghana. 

 

Fakta om Synoptiks Ghana-projekt

Synoptik har i samarbejde med Dansk Blindesamfund og Ghana Blind Union etableret en ”free clinic” i Ghanas hovedstad, Accra. Klinikken har åbent tre dage om ugen, hvor ghanesere kan blive tilset af en optiker eller øjenlæge, få foretaget en synsprøve og få et par gratis briller.