Tjek dit barns syn efter skolestart

Tjek dit barns syn efter skolestart

Mange skolebørn har vanskeligt ved at se, hvad der står på tavlen

0

Synsproblemer kan være en af årsagerne til, at børn opfører sig uroligt. Et dansk forskningsprojekt fra  Synoptik-Fonden viser, at knap hvert tiende mindre barn har brug for briller. Men to tredjedele af dem med behov for briller, ved det ikke selv. I hver klasse sidder der derfor børn med synsproblemer, som ikke er opdaget. ”Mange af dem kan blive urolige børn, fordi de kan få svært ved at se, få koncentrationsbesvær og ondt i hovedet,” siger ekspert.

Der er lige straks skolestart på de danske folkeskoler. Men når tavleundervisningen går i gang igen landet over, vil der i gennemsnit sidde mere end ét barn i hver mindre skoleklasse med et dårligt syn, der ikke er opdaget. Det viser dansk forskning.

Godt 450 førskolebørn i alderen 4,5 – 7 år er blevet undersøgt i et projekt, som Synoptik-Fonden står bag. Projektet viste at ni procent havde så dårligt syn, at de har brug for at blive korrigeret med briller. Men kun hvert tredje af disse havde rent faktisk briller.

”Det er alvorligt, at så mange har dårligt syn, der ikke er opdaget. Børn der har dårligt syn, kan få svært ved at koncentrere sig, de bliver urolige, og ofte kan de have svært ved at følge med i skolen,” siger Annette Slyngborg, klinisk fagspecialist hos Synoptik, og med en Master i klinisk optometri fra Pennsylvania College of Optometry.

Synoptik i har i anledning af skolestart et tilbud til børn, der bruger briller eller kontaktlinser. Som et led i kampagnen tilbyder Synoptik, at du får et par ekstra briller med gratis, hvis du køber børnebriller i en af kædens butikker.

Vær opmærksom på dit barns syn

Der er ifølge Annette Slyngborg en række signaler og symptomer, du som forælder selv skal være opmærksom på ved barnets adfærd og trivsel, som bør give anledning til at få tjekket barnets syn. Du kan for eksempel lægge mærke til, om dit barn ser tv tæt på eller holder bøger tæt til ansigtet. Et andet symptom på dårligt syn kunne være, at dit barn lukker det ene øje eller kniber dem sammen.

”Der er ingen tvivl om, at en del børn vil få en langt bedre skolegang, hvis deres dårlige syn bliver opdaget, så det er vigtigt at være opmærksom på dit barns syn,” siger Annette Slyngborg.


Disse symptomer kan du som forælder selv holde øje med hos dit barn: 

  • Dit barn skeler på det ene øje - en gang i mellem eller når barnet er træt
  • Dit barn lukker eller dækker ofte det ene øje
  • Dit barn lægger ofte hovedet på skrå eller drejer hovedet, når de skal fokusere
  • Dit barn støder ofte ufrivilligt ind i ting og møbler
  • Dit barn sidder påfaldende tæt på tv'et eller holder bogen meget tæt op til øjnene
  • Dit barn har ofte hovedpine
  • Urolig adfærd, træthed eller hovedpine.

Kilde: Synoptik, Annette Slyngborg, klinisk fagspecialist og optiker