Vælg dine elpærer med omhu for et optimalt syn

Det er lige straks vintertid, hvor mørke og korte dage erstatter de lyse og lange. Med det følger en større afhængighed af kunstig belysning. Det stiller krav til, hvilke pærer du med fordel kan vælge.

0

Det rette valg af pærer kan hjælpe dig med at undgå anstrengte øjne og i stedet bidrage til, at du får mest ud af dit syn og generelt ser behageligt, når du opholder dig indendørs omgivet af kunstigt lys. Elpærer har nemlig hver deres specifikationer og fordele, som er vigtige at kende forskellen på, når du skal finde den rette belysning til dig og dit syn i vintertiden.

I Synoptik er vi eksperter i synet og ved, hvilke pærer der er bedst for dig og dit syn. Læs her, hvad du bør vælge dine pærer ud fra – og bestil tid til en Udvidet Synsprøve med sundhedstjek, hvis du vil opleve vores store ekspertise om synet og have vejledning om den rette belysning, som er vigtig for en optimal synskvalitet og -komfort i de mørke måneder.

BESTIL TID

 

Kunstig belysning påvirker dit syn og dine øjnes velbefindende

Den rette belysning er afgørende for at kunne se skarpt, når du er omgivet af kunstigt lys. Uden den rette belysning kan du opleve anstrengte og trætte øjne, fordi du er nødsaget til at knibe dine øjne sammen og generelt bruge stor energi på at fokusere på det, du foretager dig – især på nært hold.

Med alderen bliver linsen i dit øje nemlig tykkere. Når dit øje ældes, får det sværere ved at optage lyset. Det betyder, at lyset har større besvær ved at trænge igennem dit øje og holde dig vågen, som lyset gør i sommertiden.

Det begrænser din evne til at fokusere tæt på. Bl.a. når du skal stille skarpt på avisens eller bogens små bogstaver – eller når du skal strikke, hvor kontraster også kan have en vigtig funktion: Har du strikketøj i en bestemt farve, kan det betale sig at have stof i en kontrastfarve i baggrunden for at få det bedste udbytte af dit syn.

Uden den rette belysning kan det være til besvær for dit syn, og for mange resulterer det i hovedpine og anstrengte, trætte øjne.

SE BRILLEUDVALG

Se skarpt med høj lysstyrke

Det er ikke kun din vinterjakke og halstørklæde, du skal finde frem, når kalenderen viser vintertid. Du skal også finde pærer med en tilstrækkelig høj lysstyrke frem.

For at se skarpt i mørke har du selvsagt brug for en høj lysstyrke, fordi det lyser genstanden, du ser på, klart og tydeligt op. For de nu udfaserede glødepærer er det antal ’watt’, du skal kigge på. De skal helt op på 60 for at give dig rigeligt lys. For LED-pærer er det høj ’lumen’, du skal søge. De har bedst indvirkning på dit syn ved 800 ’lumen’.

 

Få et naturligt syn med høj Ra-værdi

For at opnå det mest naturlige syn skal du finde pærer med den bedste farvegengivelse. Her skal du kigge på pærens Ra-værdi, som du finder bag på pærens indpakning: Er Ra-værdien på 80, gengiver pæren dagslysets naturlige farver 80 %, mens en Ra-værdi på 100 gengiver farverne 100 %.

Jo højere lysstyrke og Ra-værdi du vælger, jo større synskvalitet og -komfort oplever du. Og du får et både skarpere og mere behageligt syn, når du er omgivet af kunstigt lys. Det er også vigtigt, at din lampe er placeret, så lyset rammer direkte fra siden.

 

Få råd og vejledning af Synoptiks autoriserede optikere

Hos Synoptik er vi eksperter i synet og ved alt om, hvordan lys påvirker dine øjne. Vi er altid klar til at hjælpe dig, hvis du har behov for vejledning om dit syn eller valg af pærer, når de mørke måneder erstatter de lyse. Alt det kan vi undersøge i en Udvidet Synsprøve med sundhedstjek, hvor vores autoriserede optikere stiller skarpt på dit syn og dine øjnes sundhed.

Gennem et omfattende tjek af dine øjnes sundhed undersøger vi bl.a. dine øjne for øjensygdomme som grå og grøn stær samt livsstilssygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk. Bestil tid allerede nu – og oplev en synlig forskel med hjælp fra vores synseksperter.

BESTIL TID 

FIND DIN NÆRMESTE SYNOPTIK

Vi ta’r dit syn alvorligt – uanset årstid.