Silikonekontaktlinser - en gammel nyhed | Synoptik Viden
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

Vis emne(r)

Silikonekontaktlinser er en gammel nyhed

Silikonekontaktlinser er faktisk en gammel nyhed. De første kontaktlinser kom på markedet allerede i 1998 hvor der kun var to producenter der kunne tilbyde disse nye højt iltgennemtrængelige kontaktlinser. I dag kan alle producenter tilbyde silikonekontaktlinser og udvalget strækker sig fra endags kontaktlinser til kontaktlinser der skiftes hver 14 dag, hver måned eller hver 3 til 6 måned. I dag er silikonekontaktlinser det foretrukne førstevalg over hele verdenen. Hos Synoptik har vi en hel række silikonekontaktlinser, heriblandt: iWear Activ, Dailies Total1, iWear Air og iWear Oxygen.

 

 


Mere ilt til øjnene

Det der gør silikonekontaktlinser så attraktive er, at de leverer op til 6 gange så meget ilt til øjet som traditionelle kontaktlinser. I de traditionelle kontaktlinser udgør vandindholdet i sig selv en begrænsning for hvor meget ilt der kan nå ind til øjet da tårevæskens evne til at transportere ilt er begrænset. Silikonematerialerne har, selv med et højt vandindhold, ikke disse begrænsninger da materialet er en blanding af en ”vandbærende del” og den ”ilt - transporterende del” hvor ilten nærmest passerer frit igennem kontaktlinsen.

 

 


Sundere øjne

Ilt er vigtig for at kunne opretholde øjets stofskifte som igen er meget vigtigt for komforten og øjets sundhed ved linsebæring. Et tydeligt tegn på at øjet har det godt er at øjnene typisk er lige så blege som hvis man ikke anvender kontaktlinser og at komforten er god hele dagen, især om aftenen hvor mange oplever tørhedsfornemmelser. Et andet sundhedstegn man vil bemærke er at øjnene får deres normale følsomhed tilbage i løbet af få dage ved skift fra traditionelle kontaktlinser. I denne periode vil man måske opleve at kontaktlinserne generer, men det forsvinder igen.

 

 


Den rigtige kontaktlinse

Komforten er dog i sidste ende afhængig af at kontaktlinserne har den rigtige pasform til øjet. Pasform betyder at kontaktlinsen bevæger sig tilpas meget til at der kommer en god udskiftning af tårer under kontaktlinserne og at de naturlige affaldsstoffer som øjet udskiller i løbet af dagen ikke hober sig op under kontaktlinserne men bliver skyllet væk. Her er det vigtigt at optikeren sørger for at kontaktlinserne passer lige præcist til dine øjne.

 

 


Døgnlinser

Med silikonekontaktlinser er der også mulighed for at have kontaktlinserne på døgnet rundt, men kun hvis optikeren finder dig og dine øjne egnede. Statistisk set er der en let forøget risiko for at få øjeninfektion ved døgnbæring. I de fleste af disse, heldigvis, få tilfælde skyldes det at brugeren har ignoreret de ”advarselssignaler” som øjet udsender og ikke har taget kontaktlinserne ud om natten. Ønsker man kontaktlinser til døgnbæring vil disse signaler blive grundigt gennemgået af optikeren ved tilpasningen af kontaktlinserne.

 

Bestil tid til at prøve kontaktlinser, så finder vi den kontaktlinse der passer til lige netop dig og dine behov.

Del på Facebook

Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217