Vinterferie med kontaktlinser - guide til godt syn | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 

Vis emne(r)

Guide til vinterferie med kontaktlinser

Hos Synoptik har vi altid fokus på, hvordan du passer bedst muligt på dit syn. Vi deler gerne ud af vores ekspertise og erfaring, så du ved, hvad du skal være opmærksom på. Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du bruger dine kontaktlinser på skiferien.
divider

UV-beskyttelse er vigtigt

UV-beskyttelse er alfa og omega for dine øjne – og ikke kun, hvis du er på skiferie. Men netop skiferie foregår på sneklædte pister, hvor helt op til 60% af sollyset reflekteres direkte tilbage i dine øjne. 

Samtidig kan intensiteten af UV-strålerne være op til 100 gange kraftigere oppe på bjerget end nede i dalen – eller hjemme i Danmark.
dame paa skitur med solbriller og skibriller

FINDES DER KONTAKTLINSER MED UV-BESKYTTELSE?

Ja, der gør – og måske har dine nuværende kontaktlinser endda indbygget UV-beskyttelse. Acuvue Moist er Synoptiks kontaktlinser med UV-beskyttelse. Bruger du en anden type kontaktlinser, er du altid velkommen til at kontakte din Synoptik butik og høre, om det vil være en god idé for dig at skifte kontaktlinsetype.

ER KONTAKTLINSER MED UV-BESKYTTELSE NOK?

Nej, for den hvide del af øjet er også sårbart, og her dækker kontaktlinsen ikke. Desuden er sollysets intensitet på en skiferie for høj til at nøjes med kontaktlinser med UV-beskyttelse. Der er også brug for solbriller eller skibriller (goggles). Til gengæld giver kombinationen af UV-kontaktlinser og solbriller/skibriller en meget effektiv beskyttelse af dine øjne.

kontaktlinser til skiferien

HVILKE KONTAKTLINSER ER BEDST PÅ SKIFERIEN?

Til skiferie anbefaler vi dig kontaktlinser med UV-filter, og det kan være nemt og praktisk for dig, at det er 1-dags kontaktlinser. På den måde kan du have et ekstra sæt kontaktlinser med i lommen, hvis du skulle miste en kontaktlinse ude på pisten. Med 1-dags kontaktlinser slipper du også for at tænke på rensevæsker.

Vinterferie_dame_oejne

HVAD MED KONTAKTLINSER I KULDEN?

Frostgrader er ikke i sig selv noget problem for kontaktlinser. Heller ikke selv om dine kontaktlinser skulle ligge i hård frost i din postkasse. Men på skiferien kan den tørre luft kombineret med frost og fartvind tørre dine øjne ekstra ud – og i ekstreme tilfælde få kontaktlinser til at fryse og blive hårde. Dette undgår du ved at bruge solbriller eller – endnu bedre – skibriller, fordi de slutter tæt til ansigtet og varmer luften omkring dine øjne op.

divider

HVAD ER BEDST - SKIBRILLER ELLER SOLBRILLER?

Den bedste beskyttelse mod sol og vind får du med et par skibriller, fordi de slutter tæt til ansigtet. Sørg dog for også at have et par gode solbriller med på turen, så du kan sidde på terrassen og nyde et glas glühwein uden at blive sneblind.
rabat_paa_solbriller_splash

divider

Sneblind - hvad er det?

Sneblindhed kaldes også svejseøjne, fordi symptomerne er de samme, som hvis man kigger for længe uden beskyttelse ind i en svejseflamme. Man får ganske enkelt en overfladisk forbrænding af øjets hornhinde og slimhinde

Typiske symptomer er smerter i øjnene, lysfølsomhed og fornemmelsen af "grus i øjnene".

Som regel vil symptomerne forsvinde efter 12-24 timer uden efterfølgende problemer. Øjnene kan dog tage permanent skade ved meget kraftige eller gentagne tilfælde af sneblindhed, så sørg for altid at beskytte dine øjne godt.


Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217