Se sæsonens solbrillemode og de stærkeste trends her | Synoptik
Søg
 
 
Briller Kontaktlinser Solbriller
Viden
Kundefordele Tilbud
Online synstjek
Bestil tid
Find Butik
 
Solbrillemode:

Vinterens stærkeste
trends

Selv i de mørke måneder titter solen frem på himlen, og øjnene skal beskyttes mod solen. Denne sæson kan vi lune os i 70’ernes glamour, lukke 80’erne ind i varmen med dobbeltbroen og dyrke det komfortable og den moderne minimalisme. Vi kommer heller ikke udenom spejlglassene, der ses overalt i solbrillemoden, hvad enten det er på ski-pisten eller på gaden i den lave vintersol. Gør vinteren lidt mere cool med et par nye solbriller til den kølige tid.

Få glamour og komfort med et par nye solbriller.
Vi har samlet fire af de stærkeste trends fra sæsonens solbrillemode lige her, som du kan lade dig inspirere af.

Relaxed retro
glamour

Et par solbriller med 70’er inspireret facon sætter prikken over i’et på sæsonen. Denne vinter må vi blande både blomsterprint og skotsktern med pailetter, lak og metal. I solbrillemoden ses tendensen som glimmer- og smykkedetaljer på stængerne, der kaster glamour over stilen og lys over vintermånederne. Se fx solbrillerne fra franske Heritage og selvfølgelig også Gucci og Marc Jacobs, der har taget trenden til sig.

Double Bridge

Noget af det mest cool fra 80’erne er brillen med dobbeltbro. Den ses også allevegne i sæsonens solbrillemode. Ved at kombinere de klassiske solbrillestel i acetat med metalbroen opnås den helt rigtige kontrast mellem materialerne – og et elegant, sofistikeret look. Den runde clubmaster brille med en gylden bro er vinterens mest hippe solbrille. Kombinér dobbeltbroen med farvede spejlglas, og du er klar til at møde vinteren i uimodståelig moderne retro stil. Se de dobbelt så cool solbriller fra fx Ray-Ban og Michael Kors.

Comfort is cool

Det afslappede look er cool denne vinter, og solbrillerne er komfortable og lette. Solbrillestel i materialer som titanium og letvægtsacetat dominerer trenden – og med et par spejlglas, også i farver, kan du få det helt rigtige afslappede vinterlook. Få stilen med de nyeste solbriller fra Ray-Ban og In Style, der tilføjer en dobbeltbro til de lette stel.

Modern minimalism

Less is (still) more – især med et lille twist. Den minimalistiske trend ses i solbrillemoden med de helt enkle og tynde stel. Faconerne på metalstellene er blevet større, end vi hidtil har set, og stellene i guld dominerer trenden. Et par mørke solbrilleglas eller glas med spejleffekt gør de enkle stel ekstra cool, og flere af modellerne er piftet op med den populære dobbeltbro. Se trenden i vores solbriller fra Unofficial, Ray-Ban og Carrera, der leger med den moderne minimalisme.

Synoptik A/S  |  Lyskær 1  |  DK-2730  |  CVR: 6275 6217  |  +45 36 73 77 55LinkedInFacebook