Hævede øjne

Der er intet unaturligt over at opleve hævede øjne eller været hævet omkring øjnene. Tilstanden kan ofte behandles på egen hånd eller ved at foretage få ændringer i hverdagen.

- 4 minutters læsetid

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Hvorfor får man hævede øjne?

Hævede øjne opstår bl.a., når væske ophober sig i hudvævet omkring øjnene. Huden omkring øjenlågene er ekstra tynd. Det betyder, at hævelser og misfarvninger er mere synlige i det område.

Der kan være flere årsager til hævede øjne. De fleste er ikke alvorlige og kræver ikke lægehjælp.

Hævede øjne og allergi

Personer med allergi kan være særligt disponerede for hævede øjne. Sæsonbetingede allergier kan sammen med allergi over for mad, kæledyr og andre irritationskilder føre til hævelse og betændelse omkring øjnene.

For at bekæmpe allergi udøver immunforsvaret en overreaktion når det bliver udsat for allergenet (pollen, birk, hår fra husdyr mm.). Det får kroppen til at frigive en modgift (IgE-antistoffer) og histaminer, der kan give symptomer som b.la. kløende, røde øjne og irritation af hudvævet omkring øjnene.

Hvorfor får man hævede øjne om morgenen?

Hævede øjne om morgenen kan skyldes at man ikke blinker, når man sover. Blink holder tårer, blod og andre væsker i bevægelse, så de ikke samler sig på et sted.

Hævelsen forsvinder ofte inden for en time, efter man er vågnet og har blinket.

LÆS OM ØJENPROBLEMER

Andre årsager til hævede øjne

Desuden kan for meget indtagelse af salt få kroppen til at holde på væsken, også i området omkring øjnene. Andre årsager kan omfatte:

  • Gråd eller stress
  • Dehydrering
  • Tørre øjne
  • Genetik og aldring
  • Træthed eller mangel på søvn
  • Bygkorn i øjet
  • Øjenskader
  • Bihulebetændelse og øjenbetændelse (konjunktivitis)
  • Inflammatorisk sygdom såsom Graves' sygdom

FIND DIN NÆRMESTE OPTIKER

Behandling af hævede øjne

I de fleste tilfælde kan hævede øjne behandles derhjemme. Der er en række behandlinger, der kan afprøves for at reducere hævede øjne.

  • Vask øjnene med koldt vand: Fjern søvn/pus, der samler sig i øjenkrogene under søvnen. Køligt eller koldt vand er også beroligende for hævede øjne forårsaget af allergi.
  • Prøv et køligt kompres: En vandvædet vaskeklud, agurkeskiver eller kolde skeer mindsker betændelse og hævelse ved at reducere blodtilførslen til området.
  • Brug øjendråber mod allergi: Hvis øjnene er hævede på grund af allergi, kan der bruges øjendråber med antihistamin.
  • Prøv en øjencreme: Mange kosmetiske øjencremer fremstillet til at reducere hævelser under øjnene indeholder koffein. Det er med til at sammentrække blodkarrene, så de bliver mindre.
  • Fjern kontaktlinserne: Hvis man bruger kontaktlinser, skal de tages ud om natten, og de må ikke bruges længere end den anbefalede tid.
  • Lav nogle ændringer i din kost: At drikke nok vand for at forhindre dehydrering eller reducere salt i kosten. Indtagelse af kaliumrige fødevarer kan  hjælpe med at fjerne overskydende væske i kroppen.
  • Få nok søvn: Det kan være nødvendigt at justere søvnrutinen for at få den anbefalede mængde søvn, så øjnene ikke er hævede, når man er vågen.
  • Øjendråber mod tørre øjne: Hvis hævede øjne skyldes øjentørhed kan man tilføre kunstig tårevæske for at fugte øjet f.eks. Thealoz duo som kan købes i en af vores mange butikker.

Vores eksperter kan hjælpe dig

Hvis du oplever gener med dine øjne eller blot trænger til et tjek af din generelle øjensundhed, står vores autoriserede optikere klar til at hjælpe dig i en grundig Synsprøve med sundhedstjek.

Bestil nemt og sikkert tid i din lokale Synoptik her, og oplev vores store ekspertise.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Øje for detaljen