Hvordan virker mine øjne?
Dine øjne er to kugleformede organer, der indeholder strukturer, som gør dig i stand til at se. Når du ser på en genstand, er det lyset, som reflekteres fra objektet. Det trænger ind i dit øje gennem hornhinden (cornea).
Øjenkammerets og hornhindens funktion
Hornhinden er en kuppelformet, klar struktur placeret forrest på øjet. Bag hornhinden er et øjenkammer (camera anterior), som indeholder en klar væske, der kaldes kammervæsken (humor aquosus).
Den specielle kammervæske virker som en forsyningskilde af ilt og næring, ligesom den fjerner affaldsstoffer. Kammervæsken sørger samtidig for, at øjet holder sin kugleform, ved at væsken skaber et indre overtryk.
For at lyset kan bevæge sig længere ind i øjet, skal det passere gennem en åbning i den tynde, farvede membran, der kaldes regnbuehinden (iris).
Dennes indhold af pigment bestemmer, hvilken unik øjenfarve man har: Jo mindre pigment der er i øjet, jo lysere er øjenfarven (blå). Jo mere pigment regnbuehinden indeholder, jo mere ændres øjenfarven fra blå over grøn til brun eller brunsort.
Børns øjne indeholder fra fødslen mindre pigment. Det betyder, at barnets øjenfarve med alderen bliver mørkere, end den var fra fødslen.
Pupil
Hullet i midten af regnbuehinden er pupillen. Pupillen virker som en blænde, der kan udvide sig og trække sig sammen.
Pupillens størrelse er afhængig af mængden af lys, der er omkring øjnene: Jo mere lys, jo mindre pupil. Derfor vil pupillerne være større i mørke.
Pupilstørrelsen regulerer regnbuehinden og den lysmængde, der kommer ind i øjet. Samtidig bestemmer størrelsen af pupillen muligheden for at opleve dybdeskarphed: Jo mindre pupillen er, jo større er dybdeskarpheden.
Når en fagperson lyser på øjet med en lyskilde, undersøges pupilrefleksen. Pupilrefleksen fortæller om samarbejdet mellem øjnene og hjernen.
Øjenlinsen og akkommodationsmusklen
Lige bag pupillen ligger en gennemsigtig, affladet kugle, der kaldes øjenlinsen (lens crystalina). Øjenlinsens krumning ændres, når der fokuseres på genstande, der ligger i forskellige afstande fra øjnene.
Når der fokuseres, og øjenlinsen ændrer sin krumning, siger man, at øjet tilpasser sig. Det ’akkommoderer’. Jo tættere en genstand er på øjet, jo mere krummer øjenlinsen.
Uden om linsen ligger en muskel, der kaldes akkommodationsmusklen (musculus ciliaris). Med fine tråde (zonula ciliaris) holder den øjenlinsen på plads. Sammentrækninger af muskelfibre påvirker øjenlinsens krumning.
Når musklen arbejder, bliver man i stand til at se objekter fra nært hold mere klart.
Glaslegeme (corpus vitreum)
Inden lyset når nethinden og danner et billede, skal det først gennem en gennemsigtig, geléagtig og kugleformet substans. Det kaldes glaslegemet (corpus vitreum).
Den klare geléklump sørger for at slippe lyset igennem, mens den samtidig holder øjets kugleform. Størstedelen af glaslegemets indhold er vand. Med alderen kan cellerester i glaslegemet bevæge sig i vandet. Det vil ses som små ’fluer’ i synsfeltet.
Bliver antallet af de små ’fluer’ pludselig større, anbefaler vi, at du opsøger din lokale optiker.
Nethinden (retina)
Når lyset fra det, der betragtes, trænger ind i øjet og skaber et billede på nethinden, vil billedet være vendt på hovedet. Billedet omformes til nervesignaler, som sendes til hjernen. Her vil det opfattes, som det er i virkeligheden.
Efter lysets passage gennem glaslegemet rammer det endelig nethinden (retina). Her bliver det optaget i nethindens pigment. Lyset påvirker nethinden, som er opbygget af nervevæv. Det omformer lyset til nerveimpulser.
Nethinden kan inddeles i zoner. Der er en central zone (makula) og en perifer zone, som omgiver makula.
Synscellerne tappe og stave
Det er den centrale del af nethinden, som der bruges til læsning, fordi du her finder særlige nerveceller. De kaldes tapceller (cones). Dine tapceller er gode til at skelne farver og små detaljer.
Cellerne kan inddeles efter deres følsomhed for farver: En type er god til at opfange blåt lys, og en type opfanger det grønne lys. Endelig er der en, der reagerer stærkere på lys, som ligger i den røde del af farvespektret.
Når du ser andre farver end blå, grøn og rød, vil det være, fordi dine synsindtryk fra de tre tapceller blandes.
I den perifere del af din nethinde er flere celler af en anden type. De kaldes stavceller (rods). I modsætning til tapcellerne er stavcellerne ikke i stand til at se farver og detaljer. Til gengæld er de meget lysfølsomme, og de hjælper dig med at kunne se, når lyset er svagere omkring dig.
Nervesignaler
Nervesignalerne forlader dit øje gennem din synsnerve (nervus opticus). Det sted, hvor nervefibrene træder ud af dit øje, opstår der faktisk en blind plet i dit øjes synsfelt.
Fordi der er en overlapning af dine to øjnes synsfelter, oplever du ikke den manglende del af dit synsfelt.
Dit øjes nervesignaler modtages i din hjernes synscenter, som ligger allerbagest i den del af hjernen, der kaldes nakkelappen. Her tolkes nervebeskederne og sendes videre til andre hjernecentre, som drager nytte af synsinformationen.
Bliv klogere på øjets opbygning og hornhindens funktion
I din lokale Synoptik står vores autoriserede optikere klar til at rådgive dig om dit syn, øjets opbygning og hornhindens funktion. I butikken kan du også opleve vores ekspertise i en Synsprøve med sundhedstjek.
Udover en undersøgelse af dine øjnes synsfunktion og kortlægning af, om du døjer med nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl eller alderssyn, foretager vi et grundigt tjek af dine øjnes sundhed.
Vi undersøger dig bl.a. for eventuelle tegn på grå stær, grøn stær, diabetes og forhøjet blodtryk.
Vi ta’r dit syn alvorligt