Hvem risikerer at få alderspletter på nethinden?
Risikoen for at få AMD bliver større i takt med alderen. Selv om den nøjagtige årsag til alderspletter på nethinden ikke er klarlagt, er der nogle risikofaktorer.
Risikoen for AMD bliver større ved:
- Rygning
- Overvægt
- Passiv livsstil uden daglig motion
- Tilfælde af AMD i familien
Typer af AMD – våd AMD og tør AMD
Der findes forskellige typer af alderspletter på nethinden: Våd AMD og tør AMD.
Hvad er tør AMD?
Tør AMD opstår, når der sker en ophobning af affaldsstoffer under nethinden. Disse stoffer ses som små gullige petter. Deraf navnet alderspletter.
Man kan have alderspletter i mange år, uden at synet bliver påvirket. Hvis alderspletter opdages tidligt, kan vejledning om forebyggende livsstil have en effekt på at undgå eller udsætte synstab i det centrale område af vores syn.
Tør AMD er den mest almindelige form for AMD. Tør AMD forværres, da affaldsstoffer fra nethindens sanseceller ophobes i form af gullige klumper under nethinden (retina).
De gullige ophobninger af affald kaldes ’druser’, og antallet af disse tiltager med tiden. Flere og større druser fører til, at AMD udvikler sig i forskellige stadier.
I det sene stadie af AMD er nethinden så nedbrudt, at der vil mærkes medfølgende synstab. Har man allerede tør AMD, er risikoen for at udvikle våd AMD større.
Hvad er våd AMD?
AMD beskrives som våd, når blodårer i vævslaget under nethinden lækker.
Blodårerne bliver utætte af forskellige årsager. Ved våd AMD er det pga. nye, hastigt dannede blodkar. De nye blodkar opstår, fordi forsyningen til nethinden fra de sædvanlige blodårer besværliggøres af druser.
Ud over at lække væske skubber de nye blodkar væsken til nethinden, og synet bliver påvirket. Det får synet til at sløre og forvrænge.
Ved våd AMD på det ene øje øges risikoen for, at det andet øje også rammes af våd AMD. Våd AMD ses ikke i flere stadier, men påvirkningen af synet resulterer i et større synstab.
Behandling af tør AMD
Tør AMDs nethindeforandringer kan ikke behandles. Man kan imidlertid tilpasse sig de udfordringer, som synstabet medfører. Her er en række råd til, hvordan man kan tilpasse sig de synsudfordringer, som tør AMD giver:
- Brug lup eller andet, som forstørrer det, der skal ses
- Læs bøger med større skrift
- Brug stærkere lys ved nærarbejde
En optiker eller øjenlæge vil ved regelmæssige øjenkontroller kunne se tidlige tegn på forskellige øjentilstande. En tidlig opdagelse af tegn på tør AMD kan være med til at forebygge forværring af synet.
Behandling af våd AMD
For at undgå blindhed er det vigtigt, at våd AMD behandles så hurtigt som muligt, gerne inden for få uger fra det er opstået. Øjenlægen kan benytte sig af følgende måder til behandling af våd AMD:
Fotodynamisk terapi til behandling af våd AMD
Når fotodynamisk terapi anvendes i behandling af våd AMD, gør øjenlægen brug af laserlys og et medicinsk præparat, der er følsomt over for laserlyset. Når laserlyset rammer præparatet i blodårerne, lukkes blodkarrenes utæthed. På den måde undgås lækagen.
Anti-VEGF-medicin til behandling af våd AMD
VEGF er en forkortelse for det stof, der får nye blodkar til at dannes i nethinden. Anti-VEGF er på den måde medicin, der modvirker, at nye blodkar dannes. Efter at have bedøvet øjet vil øjenlægen sprøjte medicinen ind i øjet. Det forhindrer yderligere lækage fra nye, utætte blodkar.