Hængende øjenlåg (ptose)

Ja. Hvis det øvre øjenlåg hænger langt nok ned, kan det begrænse synsfeltet, særligt når du kigger op. Nogle oplever også, at de ubevidst løfter øjenbrynene eller drejer hovedet for at se bedre. Hvor meget synet påvirkes, afhænger af, hvor meget øjenlåget hænger.

Det kan det. Med alderen kan den muskel, der løfter øjenlåget, blive svagere, og det kan medføre eller forværre ptose. Hængende øjenlåg kan dog også skyldes andre forhold, for eksempel en skade, en øjenoperation eller i sjældne tilfælde sygdomme, der påvirker muskler eller nerver.

Nej. Hvis ptosen ikke påvirker synet og ikke er kosmetisk generende, er behandling ikke nødvendigvis nødvendig. Hvis øjenlåget begrænser synsfeltet eller giver andre gener, kan en øjenlæge vurdere, om en operation er relevant.

Ja. Ptose kan være medfødt hos børn. Det er særligt vigtigt at få det vurderet, hvis øjenlåget dækker for synet. Hvis synet på det ene øje er begrænset i længere tid, kan det påvirke synets udvikling og i nogle tilfælde føre til dovent øje (amblyopi).

Det bør undersøges, hvis et øjenlåg pludselig begynder at hænge, hvis det udvikler sig hurtigt, eller hvis det er ledsaget af dobbeltsyn, forskel i pupilstørrelse eller andre nye synsforstyrrelser. Pludseligt opstået ptose kan i sjældne tilfælde skyldes en påvirkning af nerver eller andre underliggende tilstande og bør derfor vurderes af en læge.

En Synsprøve med sundhedstjek kan bl.a. vise, om dit syn er påvirket, og om du har behov for at få øjnene undersøgt nærmere. Ved hængende øjenlåg kan synsfeltet være begrænset, og en synsprøve kan være med til at afdække, om det påvirker dit syn. Hvis der er tegn på, at ptosen bør undersøges nærmere, kan optikeren anbefale, at du bliver vurderet af en øjenlæge.

Bestil tid til synsprøve