Fagligt gennemgået af Sarah Skipper Rose, cand.san. i optometri og synsvidenskab.
Hvorfor bliver man farveblind?
Farveblindhed skyldes, at sansecellerne i nethinden, der reagerer på lys (tappene), helt mangler, eller hvis reaktionsevnen er nedsat i forhold til sansecellerne i det normaltseende øje. Tilstanden er arveligt betinget og er derfor oftest medfødt.
I nogle tilfælde kan farveblindhed opstå som følge af forskellige sygdomme, der påvirker nethinden eller synsbanerne.
Oplever du ændringer i dit farvesyn, kan du med fordel kontakte en optiker, læge eller øjenlæge.
Hvordan ser en farveblind?
Betegnelsen farveblind kan være lidt misvisende, da det er sjældent at have en fuldstændig ophævet evne til at se farve. En rød/grøn farveblind ser forskellige farver, men de rød/grønne farvenuancer er så svage, at det kan være meget svært at skelne mellem farver. Det betyder, at farveblindhed bedst kan beskrives som farvesvaghed.
Forskellen mellem grønblind og rødblind
Nethindens tappesanseceller indeholder fotopigment med rød, grøn og blå. Er en grønt opfangende tapcelle defekt, er man farveblind eller farvesvag for grøn (grønfarveblind). Grønblinde personers farvespektrum er reduceret til en blanding af gul og blå. Er sansecellen, der opfanger rødt lys, defekt, er man farveblind for rød (rødblind).
Rødblinde personers farvespektrum er ligesom grønblinde personers reduceret til en blanding af gul og blå.
De to typer farveblindhed opleves meget ens, da deres del af lysbølger i farvespektret ligger tæt. Af den årsag omtales det ofte som grøn/rød farveblind. Det er sjældent at være farveblind for blå.
En anden type farveblindhed er ’akromatopsi’. Her kan en person kun skelne mellem grå og hvide nuancer. Disse personer er ofte samtidig betydeligt svagsynede.
Hvor mange er farveblinde i Danmark?
Det anslås, at cirka 8 procent af alle mænd og kun 1 procent af alle kvinder har en mangelfuldt farvesyn.
Farveblindhed rammer markant flere mænd end kvinder. Det skyldes, at farveblindhed er betinget af en defekt i kroppens X-kromosom.
Mænd har kun et enkelt X-kromosom, hvorimod kvinder har to. Det betyder, at der skal være en fejl på begge X-kromosomer, før en kvinde er farveblind. Men hun vil være bærer og kan dermed give det videre til sine børn.
Omvendt skal en mand kun rammes på det ene X-kromosom, før han bliver farveblind.
Erhvervet nedsat farvesyn
Farveblindhed er oftest medfødt. Tilstanden kan imidlertid også opstå som følge af sygdom.
Øjensygdomme kan påvirke vores farvesyn, således at farveopfattelsen ikke længere er intakt. En af disse øjensygdomme er grå stær. Her sker en naturlig farveændring af øjenlinsen, som gør den mere gul (sklerosering). Det påvirker vores opfattelse af blå og gule farver.
Sygdomme i den centrale del af nethinden (makula) og sygdomme i synsnerven (papillen) påvirker bl.a. vores opfattelse af blå og gule farver. Farvesynet kan også blive påvirket af visse typer af medicin.
Opleves der pludselig ændringer i ens farvesyn, er det vigtigt at kontakte en optiker, læge eller øjenlæge.
Behandling af farveblindhed
Arveligt betinget farveblindhed kan ikke behandles, men for nogle personer med et forstyrret farvesyn kan de afhjælpes med medicinske filtre i enten briller eller kontaktlinser.
Filtret øger kontrasten mellem den farve, som den farveblinde oplever udfordringer med at se.
Hør mere hos Synoptiks eksperter
I Synoptik finder du autoriserede optikere med stor viden om farveblindhed. I butikken kan du bl.a. høre nærmere om de forskellige farver, du kan være farveblind for.
Oplever du udfordringer med din synsskarphed, eller er det blot tid til et tjek af dine øjnes sundhed, kan du bestille tid til en Synsprøve med sundhedstjek.
Øje for detaljen
Kilder
- Sundhed.dk: Farveblindhed
- Hjortdal, Jesper; Sandvig, Kjell; Høvding, Gunnar: farveblindhed i Lex på lex.dk