Allergi og kontaktlinser

Pollenallergi kan være ubehageligt for øjnene hos dig, der bruger kontaktlinser. Det kan medføre kløende, røde og våde øjne ledsaget af en sviende, brændende fornemmelse.

- 5 minutters læsetid

Specielt i foråret og sommeren plages mange af pollenallergi. I Danmark er op imod en million danskere pollenallergikere. Især dig, der bruger kontaktlinser, kan opleve udfordringer med øjnene som følge af pollens kontakt med dine kontaktlinser og dine øjne.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Hvad er pollen?

Pollen er en latinsk betegnelse for ’fint støv’. Pollenkorn er så mikroskopisk små, at de sjældent kan ses med det blotte øje, medmindre de ses i større mængder. Der er sågar forskel i størrelsen på pollen, afhængigt af hvilken type pollen der er tale om.

Vind har stor betydning for pollen, da det meste pollen kommer fra træer, der bestøves ved hjælp af vinden. Vinden kan også sprede pollen over store afstande, fordi pollen på grund af den lette vægt nemt fordeles i luften.

Hvilke typer pollen ses mest?

De mest almene typer pollen i Danmark er birk, elm, bynke, hassel, el og græs. Birkepollen er den mest udbredte pollentype, som flest er allergiske overfor.

FIND DIN NÆRMESTE OPTIKER

Hvornår er pollensæsonen?

De forskellige pollentyper er i sæson på forskellige tidspunkter af året, da de afhænger af vejret.

Varmt og tørt vejr bidrager især til større mængder pollen, hvorfor sæsonen typisk starter allerede i februar måned og varer til september måned.

  • Hassel, el og elm: Februar til april
  • Birk: April til juni
  • Græs: Maj til september
  • Bynke: Juli til september

Pollental

Pollental er et gennemsnit for den mængde pollen, der ses per kubikmeter luft per døgn. Det kan altså bruges som en guide for dig med allergi og kontaktlinser.

Du kan se, om mængden af pollen er højere end normalt, og dermed kan pollentallene hjælpe dig i vurderingen af udendørsaktiviteter og eventuelt allergidæmpende medicin.

SE UDVALG AF KONTAKTLINSER

Pollenallergi i øjne og symptomer

Pollenallergi viser sig ved flere symptomer. Eksempelvis nysen, løbende næse, træthed, mm. Et symptom på pollenallergi i øjne er også irriterede, anstrengte øjne.

Pollen i øjne kan føre til røde øjne, ligesom påvirkningen kan føre til kløende øjne. Det er desuden naturligt at opleve gener som øjne, der løber i vand, overfølsomhed over for lys, hævelse omkring øjnene og hævelse af selve slimhinden yderst i øjet (conjunctiva).

Disse allergiske reaktioner kaldes ’allergisk konjunktivitis’.

Ved hvilket pollenniveau er det normalt at få symptomer?

Det er meget individuelt, hvornår man oplever symptomer på pollenallergi, fordi det afhænger af den enkeltes overfølsomhed.

Næsten alle vil få symptomer på pollen ved et højt niveau af pollen. De mest overfølsomme vil også reagere på lave niveauer af pollen.

LÆS OM ØJENSYMPTOMER

Allergi og kontaktlinser

Har du været i tvivl om, hvordan du skal agere som kontaktlinsebruger, når du har allergi? Så er du ikke den eneste. Mange har den opfattelse, at kontaktlinser forværrer pollengenerne. Det er dog langt fra tilfældet for alle.

Kan jeg bruge kontaktlinser, selvom jeg lider af pollenallergi?

Mange kontaktlinsebrugere kan fortsat bruge deres kontaktlinser, selvom de er pollenallergikere. Det er langt fra alle, der har en så høj overfølsomhed, at de ikke kan bruge kontaktlinser. Det er individuelt og afhænger af graden af overfølsomheden.

Mange oplever færre gener med kontaktlinser, fordi kontaktlinserne fungerer som en skærm. På den måde kommer pollenpartiklerne ikke i direkte kontakt med nerven i øjet, hvilket øger din komfort markant.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Tips til pollenallergi og kontaktlinser

Der findes flere tips til at undgå øjengener fra pollen, når du bruger kontaktlinser:

  • Brug endagslinser: 14- og 30-dages kontaktlinser kan også bruges, men pollen ophobes på linsens overflade, da de bruges i flere dage ad gangen. Det kræver grundig rengøring af dine hænder og dine kontaktlinser med kontaktlinsevæske.
  • Brug gode og fugtbevarende endagslinser: Fugten renser og beskytter øjets overflade.
  • Brug solbriller: Solbriller afskærmer og beskytter dit øje for direkte kontakt med pollenpartikler. Samtidig beskytter de dine øjne mod solens usunde UV-lys.
  • Undgå at gnide øjnene: Pollen kan sidde på dine fingre og kan dermed komme i kontakt med dine kontaktlinser og øjne.
  • Brug reservebriller: En af de bedste måder til at undgå øjengener fra pollen er at variere med reservebriller. På den måde får dine øjne en pause. Hvis du bruger briller i højere grad, kan du eventuelt sætte dit kontaktlinseabonnement på pause eller nedsætte antallet af dage med dine kontaktlinser.

Online på synoptik.dk finder du et omfattende udvalg af kvalitetskontaktlinser til alle typer øjne og livsstile fra de populære kontaktlinsemærker, som du kan få i et fleksibelt kontaktlinseabonnement i Synoptik. Uanset om du vælger endagslinser eller månedslinser.

Med dit abonnement får du bl.a. hele 25% rabat på reservebriller fra Ray-Ban, Gucci, Hugo Boss, Tiffany & Co.Pilgrim, Skaga, Giorgio ArmaniRalph Lauren og mange flere populære briller fra kendte brillemærker.

SE ABONNEMENTSFORDELE

Øjendråber til allergi og kontaktlinser

Lider du af pollenallergi, kan du købe øjendråber i håndkøb på apoteket til at lindre de øjenrelaterede symptomer. Er dine øjensymptomer udtalte, skal du kontakte din egen læge.

Øjendråber til allergi indeholder stoffet antihistamin, som er det stof, der frigives i kroppen ved allergiske reaktioner og giver symptomer på allergi i øjnene.

Det anbefales at benytte øjendråber til allergi, inden du tager dine kontaktlinser på, eller efter du har taget dem af, men kig altid på øjendråbernes indpakning eller indlægsseddel, inden du bruger præparatet. Forholdsreglerne kan variere.

Desuden ses der i flere typer øjendråber til allergi og kontaktlinser konserveringsmiddel, som kan give irritation i øjet. Der findes også øjendråber uden konserveringsmiddel. Vær her opmærksom på en kortere holdbarhed.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Oplev større frihed med et kontaktlinseabonnement

I Synoptik kan du opleve større frihed og alle fordelene ved kontaktlinser ved at vælge dem på abonnement. Så får du samtidig et væld af eksklusive fordele, som vores abonnementsspecialister skræddersyr til dig, dit syn og dine behov i din hverdag.

Med et kontaktlinseabonnement i Synoptik kan du bl.a. nyde:

LÆS OM ABONNEMENT

Kom godt i gang

Hvis et fleksibelt kontaktlinseabonnement lyder som noget for dig, eller du blot vil have undersøgt dine øjnes sundhed, står vores autoriserede optikere og kontaktlinsespecialister klar til at give dig eksperthjælp.

Alt det gør vi på baggrund af en Synsprøve med sundhedstjek, som ikke kun indeholder en præcis måling af din synsstyrke og kortlægning af, om du døjer med nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl eller alderssyn.

Vi undersøger også dine øjne for eventuelle tegn på grå stær, grøn stær, diabetes, forhøjet blodtryk og meget mere.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Vi ta’r dit syn alvorligt