Lysfølsomme øjne (fotosensitivitet)

Der kan være forskellige årsager til, at personer oplever lysfølsomme øjne. Tilstanden kan være generende. Heldigvis kan den lindres.

- 5 minutters læsetid

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Hvad er lysfølsomhed?

Lysfølsomhed er nedsat tolerance over for alle former for lys. Lige fra sollys til kunstig belysning som elpærer i f.eks. hjemmet.

Lysfølsomhed er et symptom og ikke en sygdom, fordi det er en underliggende årsag, der resulterer i lysfølsomhed. Graden af lysfølsomme øjne kan variere en del.

Øget følsomhed over for lys i forbindelse med alder kan være generende og ubehagelig, mens mere udtalt lysfølsomhed f.eks. i forbindelse med sygdomme kan opleves som smertefuld.

Usædvanlig høj intolerance over for lys benævnes fotofobi.

FIND DIN NÆRMESTE OPTIKER

Årsager til lysfølsomme øjne

Der findes forskellige årsager til lysfølsomme øjne. Nogle årsager til lysfølsomhed er forholdsvis almindelige, mens andre kan være invaliderende, sjældne og alvorlige.

Lysfølsomhed kan skyldes tilstande i øjets forreste, midterste eller bagerste del. Omfanget af gener fra lysfølsomme øjne er samtidig individuelt og kan opleves værre hos nogen end hos andre.

Øjenrelaterede årsager til lysfølsomhed

  • Tørre øjne
  • Grå stær
  • Betændelsestilstande i øjet (konjunktivitis, keratitis, iritis, photokeratitis, blepharitis mm.)
  • Ridser og sår på hornhinden
  • Lys øjenfarve (mindre pigment i iris) og aniridi (manglende pigment i iris)
  • Forkert tilpassede kontaktlinser
  • Nethindesygdom (skadede fotoreceptorer i øjet) og hornhindedystrofier
  • Laserbehandling af øjet

Sekundære årsager til lysfølsomhed

  • Hjernerystelse og hjerneskade
  • Blepharospasm (ufrivillig blinken)
  • Bivirkning ved medicin
  • Meningitis, tumorer, albinisme og psykisk sygdom

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Symptomer på lysfølsomme øjne

Symptomer på lysfølsomme øjne er forskellige alt efter den underliggende årsag. Symptomer på lysfølsomme øjne kan indebære:

LÆS OM ØJENSYMPTOMER

Behandling af lysfølsomme øjne

Lysfølsomhed håndteres forskelligt afhængig af årsagen til de lysfølsomme øjne.

Skyldes lysfølsomhed en tilstand, der kan behandles, anbefales en korrekt behandling. Ellers er en lindring af lysfølsomme øjne den bedste fremgangsmåde.

Solbriller og brilleglas til lysfølsomme øjne

En god måde at lindre lysfølsomme øjne på er ved at bruge solbriller, gerne polariserede solbriller. Polariserede solbriller fjerner alle vandrette refleksioner fra f.eks. vand og sne.

Der findes også farvede brilleglas (optiske filtre), der kan afhjælpe lysfølsomhed.

Der er påvist en sammenhæng mellem farven FL41 og mindre lysfølsomhed. Farven på filtret er lilla/violet. Det blokerer det blå/grønne lys. Det bliver bl.a. også brugt til personer, som døjer med migræne.

Det er individuelt, hvilke filtre der lindrer lysfølsomhed bedst. Det afhænger af den bagvedliggende årsag, hvilke dele af øjet der bliver påvirket. Af den årsag anbefales det at opsøge en optiker eller læge, hvis der opleves lysfølsomme øjne.

SE UDVALG AF SOLBRILLER

Hvornår skal jeg søge hjælp, hvis jeg er følsom over for lys?

Det anbefales at søge læge, øjenlæge eller optiker, hvis der opleves følgende i forbindelse med pludselig og markant lysfølsomhed. I så fald skal alvorlig sygdom udelukkes:

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Tjek af lysfølsomhed hos en optiker

Alt efter, hvilke gener en person oplever, kan en optiker vælge at vurdere øjets overflade og se efter tegn på betændelse eller rifter/sår.

Optikeren kan også vurdere, om tårefilmen er normal, eller om udfordringer med lysfølsomhed kan skyldes tørre øjne.

Optikeren kan også tage et billede af øjets baggrund og teste synsfelt, øjenbevægelser og pupillens reaktionsevne.

Bliv undersøgt for lysfølsomme øjne i Synoptik

Hvis du oplever udfordringer med lysfølsomhed, står vi klar til at stille skarpt på, hvorfor du oplever lysfølsomme øjne.

Det gør vi på baggrund af en Synsprøve med sundhedstjek, som også indeholder et tjek af dine øjnes sundhed. Vi undersøger dig bl.a. også for eventuelle tegn på grå stær, grøn stær, diabetes og forhøjet blodtryk.

Ser vi tegn på forandringer, der kræver yderligere undersøgelser, henviser vi dig til egen læge eller øjenlæge.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Vi ta’r dit syn alvorligt