Diabetes

I anledning af FN’s ’Verdens Diabetesdag’ bruger Synoptik november til at stille ekstraordinært skarpt på sygdommen, som kan have alvorlig betydning for dit syn og din øjensundhed.

- 5 minutters læsetid

Synoptik sætter fokus på danske diabetikere

November er ikke kun lig med kulde og korte, mørke dage. Måneden bliver af FN brugt til at sætte fokus på diabetes, som kan have alvorlig indflydelse på dit syn og din øjensundhed. Hvad enten det er type 1 eller type 2 diabetes.

Synoptik har som altid fokus på øjensundhed og -sygdomme. Vi bruger naturligvis også november til at stille ekstraordinært skarpt på sygdommen, der kan føre til synstab.

Netop eventuelle tegn på diabetes kan muligvis blive afsløret i en Synsprøve med sundhedstjek hos Synoptiks sundhedsautoriserede optikere, som også kan undersøge allerede diagnosticerede diabetikere for kritiske forandringer på deres nethinde.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Hvad er diabetisk øjensygdom?

Diabetisk øjensygdom rammer forskellige dele af dine øjne. Du har bl.a. større risiko for at udvikle grå stær og retinopati, som er en sygdom i din nethinde, hvor de små blodkar i din nethinde er påvirkede af det forhøjede blodsukker. Det resulterer i dårligere ernæring og iltning af din nethindes nerveceller, som er ansvarlige for dit syn.

Følgetilstanden kan være iltmangel – og i værste fald kan diabetes forårsage synstab. Uanset om du har type 1 eller type 2 diabetes.

Sygdommens betydning for dit syn kræver opmærksomhed. Præcis som FN har dedikeret november til at stille skarpt på – og som Synoptik nu bakker op om.

Opmærksomheden er både rettet mod de godt og vel 280.000 danskere, der allerede har fået konstateret sygdommen, men også de 76.000 danskere, der endnu ikke har fået stillet diagnosen og kan risikere synstab.

400.000 danskere er i risikogruppen – test dig selv

Mange danskere har diabetes – og endnu flere er i risikogruppen for at få type 2 diabetes, som er en konsekvens af dårlig livsstil.

Er du i risikogruppen for at få diabetes? Test dig selv på Diabetes Foreningen lige her.

TEST DIG SELV

Opdag eventuelle tegn på diabetes med en Synsprøve med sundhedstjek

En Synsprøve med sundhedstjek er meget mere end en måling af dine præcise styrker. Og den kan afsløre mere, end du tror. Herunder diabetes og diabetisk øjensygdom.

Det forklarer Annette Slyngborg, som er klinisk fagspecialist i Synoptik:

”I en Synsprøve med sundhedstjek undersøger optikeren din nethinde med et digitalt foto. Hvis der observeres små forandringer i din nethinde, såsom småblødninger eller ændringer af blodkarrene, vil optikeren anbefale dig en undersøgelse hos egen læge," udtaler hun og fortsætter:

"Disse små forandringer i nethinden er ikke noget, du selv kan mærke. De kan i nogle tilfælde være forårsaget af diabetes, som endnu ikke er opdaget.”

Regelmæssige synsprøver kan gøre en forskel

Det er altid en god idé at få en Synsprøve med sundhedstjek. Også selvom du allerede ved, at du har diabetes. Især hvis det er længe side, at du sidst har været til kontrol hos en øjenlæge:

”Når du har haft diabetes i flere år, er der en øget risiko for at få forandringer i øjnene, som kan føre til synstab, hvis det ikke bliver opdaget i tide."

"Optikeren kan på et digitalt billede af din nethinde se, om det er vigtigt, at du kommer til øjenlæge for yderligere kontrol af de forandringer, som du kan få, når du har diabetes,” uddyber Annette Slyngborg.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Øje for detaljen