Skrevet af Sarah Skipper Rose, cand.san. i optometri og synsvidenskab.
Hvad er natteblindhed?
Natteblindhed opstår ofte som følge af en funktionsfejl i øjets sanseceller ”stave”. Det er en tilstand, hvor du har svært ved at se i svag belysning eller mørke. Natteblindhed kan være et symptom på en underliggende sygdom og er ikke en sygdom i sig selv.
Ved natteblindhed fungerer stavene ikke optimalt, eller der kommer ikke nok lys til nethinden. Det medfører nedsat evne til at se kontraster og konturer, og omgivelserne opleves ofte meget mørke. Det kan bl.a. gøre det svært at se vejens forløb og kantsten på fortov.
Modsat mørkeblindhed forbedres synet ikke, efter dine øjne har vænnet sig til mørket.
Hvad er mørkeblindhed?
Mere normalt er det at blive mørkeblind. Mørkeblindhed bliver ofte forvekslet med natteblindhed. Tilstanden betyder, at du har svært ved at se kontraster og lys i mørket i en kort periode.
Mørkeblindhed fortager sig igen, når dine øjne har justeret sig efter lysforandringen. Det tager typisk op til 10 minutter at vænne sig fra mørke til lys, mens tilpasning fra lys til mørke kan tage op til 35 minutter, da stavene gradvist aktiveres.
Nethindens sanseceller
Bagerst i dit øje sidder nethinden (retina), som opfatter lys og omdanner det til signaler til din hjerne. Nethinden består af to typer sanseceller – tappe og stave – som reagerer forskelligt på lys. Øjet skal bruge tid på at tilpasse sig ændringer i lysforhold.
Tappe
Tappene kræver en større lysmængde og fungerer derfor bedst i dagslys. De står for farvesyn og gør det muligt at se detaljer. Tappene befinder sig i vores centrale syn.
Stave
Stavene er mere lysfølsomme og arbejder bedst i mørke. De bidrager til synet i de perifere dele af synsfeltet. Når lys rammer sansecellerne, igangsættes en kemisk proces, hvor lyset omdannes til nerveimpulser, som sendes til hjernen og danner vores synsindtryk.
Årsager til natteblindhed
Der findes flere forskellige årsager til natteblindhed. Nogle af årsagerne er midlertidige, mens andre er permanente. Behandlingen afhænger af årsagen.
- Retinitis pigmentosa: Ødelægger øjets sanseceller og først stavene. Når stavene i øjet går til grunde, vil det bl.a. medføre natteblindhed.
- Mangel på A-vitamin: A-vitamin er nødvendigt for synet, da det indgår i synspigmentet rhodopsin i stavene. Mangel kan forringe stavenes funktion og føre til natteblindhed.
- Retinale dystrofier: Arvelige sygdomme, der gradvist nedbryder nethindens sanseceller, herunder stavene. Når stavene påvirkes, kan det medføre natteblindhed.
- Grå stær: Medfører uklarhed i øjets linse, som reducerer lysgennemgangen til nethinden. Det kan give nedsat syn i svagt lys og udfordringer med at se i mørke.
- Grøn stær: Skader synsnerven og kan medføre tunnelsyn, hvor det perifere syn er påvirket. Det kan give udfordringer med at se i mørke.
Hvis du har mistanke om en af de overstående sygdomme er det vigtigt, at du kontakter din læge.
Få tjekket din øjensundhed
Regelmæssige synsprøver hjælper dig med at holde et vågent øje med dine øjnes sundhed og giver dig mulighed for at reagere i god tid. En tidlig indsats kan gøre en stor forskel.
Vores autoriserede optikere kan hjælpe dig i en Synsprøve med sundhedstjek, som du kan bestille tid til lige her.
Kilder
- National Libary of Medicine: Physiology, Night Vision
- Øjenforeningen: Hvad er forskellen på at være mørkeblind og natteblind?
- American Academy of Ophthalmology: Shedding Light on Night Blindness
- Dansk Blindesamfund: Symptomer på Retinitis Pigmentosa
- Aarhus Universitetshospital: Retinitis pigmentosa (RP)
- Sundhed.dk: Grøn stær (kronisk)
- Nethradhama: What is Night Blindness (Nyctalopia)?
Øje for detaljen