BESTIL TID TIL EN UDVIDET SYNSPRØVE
Kontaktlinser er ikke bare kontaktlinser
Alle kender fornemmelsen af noget, der generer øjet. Noget, der giver øjenproblemer. Øjenkløe, tørre øjne eller et øje, der løber i vand. Øjet er utroligt følsomt, og det er de helt små marginaler, der kan betyde forskellen mellem komfort og irritation.
Fugt er afgørende for optimal komfort med kontaktlinser
Kontaktlinsens materiale er vigtigt i forhold til at holde på fugten, så øjet ikke tørrer ud og bliver irriteret. Flere af vores kvalitetskontaktlinser er udviklet af silikone-hydrogel (SiHy). SiHy er et materiale, der både har en ekstrem høj iltgennemtrængelighed og en særlig Aqua-Gen-teknologi, som holder bedre på vandmolekylerne end noget andet materiale.
Det betyder for dine øjne, at de iltes og fugtes bedre. På den måde føles kontaktlinserne mere behagelige at have på. De kan derfor også bæres i længere tid ad gangen.
Din oplevelse + vores ekspertise = komfort
Er vores bedste kontaktlinser også bedst for dig? Det ved du først, når du har prøvet dem. Som udgangspunkt bør de dog være det pga. det unikke SiHy-materiale.
Det bl.a. derfor, at en af dine eksklusive abonnementsfordele er, at du frit kan prøve og skifte kontaktlinsetype, som du vil.
Mange faktorer spiller ind med kontaktlinser, og hvor gode de føles at bruge. Det er eksempelvis:
- Hvor lang tid om dagen vil du gerne have dine kontaktlinser i?
- Har du tendens til tørre øjne?
- Har du meget skærmarbejde med kontaktlinserne i?
- Hvilken type synsfejl skal kontaktlinserne korrigere?
- Skal kontaktlinserne bruges fuldtid eller deltid - f.eks. kun til sport?
Hør om kvalitet hos vores kontaktlinsespecialister
Dit syn udvikler sig hele dit liv. Af den årsag kan dine ønsker og behov også ændre sig. Kig ind i din lokale Synoptik til en snak med vores kontaktlinsespecialister, som står klar til at tage dit syn alvorligt og finde den bedste løsning til netop dit syn.
Alt det gør vi i en Udvidet Synsprøve med sundhedstjek, som også omfatter et grundigt tjek af dine øjnes sundhed. Med avanceret optisk udstyr og stor ekspertise undersøger vi bl.a. dine øjne for grå stær, grøn stær, diabetes og forhøjet blodtryk.
Oplev ultimativ komfort og frihed med et fleksibelt kontaktlinseabonnement
Med et kontaktlinseabonnement i Synoptik kan du få adgang til al den kvalitet, du og dine øjne har brug for. Du får løbende ekspertrådgivning af kontaktlinsespecialister, og vores abonnementsspecialister skræddersyr et fleksibelt abonnement på kontaktlinser til netop dig og dit syn. Naturligvis til skarpe priser. Med et kontaktlinseabonnement er dine kontaktlinser nemlig altid hele 33% billigere end kontaktlinsernes normale kontantpris.
Med et kontaktlinseabonnement i Synoptik kan du bl.a. altid nyde:
- Frit skifte af kontaktlinsetype og -styrke
- Udvidede synsprøver med sundhedstjek (værdi 298 kr.) og kontaktlinsetjek efter behov
- Altid 25% rabat på alle designerstel, unikke kvalitetsglas og solbriller med og uden styrke
- Gratis erstatnings- og nødlinser, når du er på farten
- Fuld fleksibilitet
Vi ta'r dit syn alvorligt.