Udvidede pupiller (mydriasis)

Pupiller udvider sig alt efter lysintensiteten i omgivelserne. Nogle kan pupiller udvide sig, uden der sker ændringer i lysforholdene. Tilstanden med udvidede eller forstørrede pupiller kaldes mydriasis.

- 3 minutters læsetid

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Hvorfor får man udvidede pupiller?

Pupiller udvider sig for at lukke mere lys ind, når vi f.eks. befinder os i mørke rum eller rum med svag belysning. Når vi befinder os i normal belysning igen, vender pupillerne tilbage til deres normale størrelse. Koffein og alkohol kan også føre til forstørrede pupiller.

Nogle gange kan pupiller udvide sig uden ændring i belysningen og i unormal lang tid. Tilstanden kan være forårsaget af medicin, skader, rekreative stoffer eller andre tilstande.

Som oftest forsvinder mydriasis af sig selv, men det kan kræve medicinsk behandling afhængig af den underliggende årsag.

Hvorfor udvider en pupil sig?

Pupillen er den sorte cirkel i midten af øjet. Den er placeret midt i iris, som er den farvede del af øjet. Muskler i iris ændrer pupillens størrelse for at kontrollere, hvor meget lys der kommer ind.

Ved svagt lys bliver pupillen større eller udvider sig for at lukke mere lys ind i øjet for at få et klarere syn. I kraftigere lys bliver pupillen mindre eller trækker sig sammen for at øge dybdeskarpheden og mindske mængden af lys der kommer ind i øjet.

I lavere lysniveauer varierer vores pupiller i størrelsen fra fire til otte millimeter. I kraftigere lys varierer pupillerne normalt fra to til fire millimeter.

LÆS OM ØJETS PUPIL

Hvad forårsager mydriasis?

Der findes flere forskellige årsager til forstørrede pupiller. Udvidede pupiller kan opstå som en normal kropsfunktion, en reaktion på medicin, et symptom på en anden tilstand eller af andre årsager.

Her er nogle af de årsager, der kan få pupiller til at udvide og dermed give forstørrede pupiller.

Hormoner

Pupiller ændrer størrelse naturligt alt efter lysintensiteten i omgivelserne for at få mere eller mindre lys ind i øjnene og sikre et godt syn.

Forskellige hormoner kan også give forstørrede pupiller:

  • Oxytocin: Seksuel tiltrækning og fysisk aktivitet øger niveauet af hormonet oxytocin, som kan få pupillerne til at blive større.
  • Adrenalin: Ved ængstelighed eller stress frigives adrenalinhormoner, som sætter kroppen på vagt. Blodtrykket stiger, og hjertet slår hurtigere. Det kan samtidig få pupillerne til at udvide sig.

Hvis mydriasis opstår på grund af en stigning af oxytocin eller adrenalin, bliver pupiller ofte normale igen inden for to til tre minutter.

Medicin

Bestemte medicintyper kan også være årsag til mydriasis. Blandt andet antidepressiv medicin, antihistaminer, atropin, botox, ADHD- eller epilipsimedicin og medicin mod Parkinsons syndrom.

Udvidede pupiller efter euforiserende stoffer

En række euforiserende stoffer kan forårsage forstørrede pupiller eller mydriasis. Eksempelvis hash, kokain, LSD, ecstasy, metamfetamin og psykedeliske svampe.

Symptomer på udvidede pupiller eller mydriasis

En udvidet pupil kan give gener som sløret syn, læsebesvær, lysfølsomhed og hovedpine.

Få undersøgt din pupil

Hvis du oplever regelmæssigheder i størrelsen af din pupil, står vores autoriserede optikere klar til at undersøge din pupil og dine øjnes generelle sundhed i en Synsprøve med sundhedstjek.

På baggrund af dine synsprøveresultater får du rådgivning om den bedste løsning for dig og dit syn.

BESTIL TID TIL EN SYNSPRØVE

Øje for detaljen